Det nye pasningstilbud skaber debat |
På kommunen har man længe arbejdet med en ny måde at organisere børnepasningen på, som bl.a. indebærer, at dagplejebørn i Fjellerup, Gjerrild og Bønnerup i stedet skal integreres i de allerede eksisterende børnehaver. Det er ikke alle tilfredse med og nedenfor kan du læse det høringssvar, forvaltningen bygger sine idéer på, samt kritiske røster fra en dagplejer og fra en politiker.
Læs høringssvaret hér:
Høringsforslag
Dagtilbud for de 0-6 årige børn i Nørre Djurs Kommune.
Målsætninger:
1. Opretholdelse af pasningsgarantien
2. Mulighed for at kunne modtage dagtilbud for 0-6 årige børn i de enkelte
lokalområder. Lokalområderne forstås som Voldby, Gjerrild, Bønnerup; Glesborg;
Fjellerup og Ørum.
3. Faglige og pædagogiske miljøer præget af kvalitet i pasningstilbudene.
4. Et organisation i dagtilbudet med fleksibilitet i forhold til varierende børnetal i
lokalområderne.
5. Udvikling af forskellige pædagogiske tilbud.
6. Forældrenes valgmulighed.
Baggrund:
Udbygningsplanen for børnehaverne er afsluttet i den forstand, at der nu er en børnehave
i de enkelte lokalområder. Det har været et mål, at børn over 3 år kunne tilbydes
plads i en børnehave.
Imidlertid er antallet af børn til pasningstilbud på et relativt lavt niveau, hvorfor
kommunalbestyrelsen i 2001 ændrede på målgruppen til børnehaverne, således at
målgruppen nu var børn i alderen fra 2 6 år.
Dette fik endvidere til følge, at det blev meget problematisk at have tilbud om dagpleje
i de små lokalområder. Disse forstås som Gjerrild, Bønnerup og Fjellerup. Det
problematiske består både i en økonomisk forsvarlig drift samt i det pædagogiske
arbejde i dagplejegruppen.
Denne problemstilling blev beskrevet i juli 2000 i beslutningsgrundlaget i forbindelse med
etableringen af Fjellerup Børnehave således:
-Det er det primære mål, at børn over 3 år optages i en børnehave.
-Det er det sekundære mål, at restkapaciteten i børnehaven op til børnehavens
max.-point udnyttes til børn i alderen 2-3 år.
-Det er det tertiære mål, at restkapaciteten i børnehaverne fra max.-point til det
maksimale antal børn i børnehaven udnyttes så hensigtsmæssigt som muligt under
hensyntagen til økonomi såvel som til personalet i dagplejen og i børnehaven.
-Tilskud til Frit Valg børn justeres.
Endvidere blev det bemærket at man således kan forestille sig, at børnehaven
oprettes som en institution for de ½-6 årige børn, således at de få børn, der bliver
passet i dagplejen i Fjellerup anvises plads i den integrerede institution.
Forslag:
Dagtilbud for 0-6 årige børn består af
· Dagplejen. Dagplejen organiseres i Voldby-, Glesborg- og
Ørumområdet.
· Børnehaver. Børnehaverne er i Voldby, Glesborg og Ørum og har børn
i alderen 2-6 år som målgruppe.
· Integrerede daginstitutioner. De integrerede daginstitutioner er i
Gjerrild, Bønnerup og Fjellerup og har børn i alderen 0-6 år som målgruppe.
Dagplejen er en selvstændig organisation, der har sin base i
det enkelte hjem og de muligheder, der ligger her. Dagplejen har egne pædagoger og
afholder kurser for dagplejerne.
Dagplejen samarbejder med den lokale børnehave.
Det typiske ved dagplejen er, at pasningen foregår i dagplejerens eget hjem.
Typisk passes barnet med 3 andre børn.
De integrerede daginstitutioner rummer barnet fra 0 6
år. Barnet er her i trygge rammer frem til skolealderen. Barnet udsættes ikke for skift
i forbindelse med overgang fra dagpleje til børnehave.
Børnehaverne har tidligst barnet fra 2-års alderen og frem til
skolealderen. Typisk kommer barnet fra dagplejen. Der samarbejdes med dagplejen for at
sikre så god en overgang som muligt blandt andet ved regelmæssige besøg af
dagplejebørnene i børnehaven.
Generelt for alle kommunens pædagogiske pasningstilbud gælder,
at der altid er focus på barnets udvikling uanset alder.
Forældrenes valgmuligheder.
Det overordnede princip er det frie valg af dagplejen, den integrerede
institution eller børnehaven.
Det er fortsat sådan, at anvisning af pladser til de integrerede institutioner og
børnehaver sker efter barnets alder dog med følgende undtagelse
· Hvis barnet af sociale eller pædagogiske grunde har et særligt behov for plads i
institutionen
· Hvis forældrene til et barn på grund af uforudsete og udefra kommende omstændigheder
har fået et akut behov for plads i et dagtilbud.
Forældrenes valg er dog begrænset af
· At der ikke kan garanteres en plads i en integreret institution ved optagelse
af barnet i dagtilbud eller i en børnehave når barnet fylder 2 år.
· At forældrene har pligt til at modtage en institutionsplads der ligger indenfor en
radius af 6 km fra bopælen, såfremt institutionen ikke har opnået sin grundnormering.
I forhold til nuværende organisation af pasningstilbudet for de 0-2 årige børn betyder
det, at børn i de små lokalområdet som udgangspunkt kan anvises et pasningstilbud i den
integrerede institution. Såfremt forældrene ønsker en dagplejeplads, og den integrerede
institution er over grundnormeringen, kan der henvises til dagplejeområderne.
Omvendt betyder det for børnene i de store områder, at børnene er sikret en plads i
dagplejen. Såfremt de ønsker optagelse i en integreret institution henvises til
ventelisterne på de integrerede institutioner.
Ressourcetildeling.
· De integrerede institutioner tildeles point således:
o Børn i alderen 0-2 år: 2 point
o Børn i alderen 2-3 år: 1.6 point
o Børn i alderen 3-6 år: 1 point
· Børnehaverne tildeles point således
o Børn i alderen 2-3 år: 1.6 point
o Børn i alderen 3-6 år: 1 point
· Institutionernes grundnormering gives ud fra følgende pointtal
o Åparken, 69 point
o Frihedslyst, 54 point
o Sct. Georggårdens Børnehave, 42 point
o Bønnerup Børnehave, 33 point
o Savværket, 33 point
o Fjellerup Børnehave, 33 point
· Ressourcetildeling ud over grundnormeringen
o Ud over grundnormeringen modtager institutionen 33.000 kr.(2001-niveau) pr.
årspoint. Beløbet skal dække samtlige driftsudgifter. Beløbet fremskrives med KL's
fremskrivningsprocent.
· Pligtigt børnetal i institutionen.
o Åparken, 69 børn
o Frihedslyst, 54 børn
o Sct. Georggårdens Børnehave, 42 børn
o De integrerede institutioner, 40 børn
· Pladsanvisningen har ret til anvisning af børn indtil det pligtige børnetal for
institutionen.
· Lederen af institutionen afgør hvor mange børn/point, der kan modtages i
institutionen ud over det pligtige børnetal.
Procedure.
· Arbejdsgruppen afslutter sin opgave i uge 49.
· Ledergruppen, bestående af ledelserne i dagplejen og i daginstitutionerne bliver
orienteret om arbejdsgruppens overvejelser og udkast til forslag på møde torsdag den 28.
november 2002. Lederne bliver anmodet om at planlægge bestyrelsesmøder, hvor udtalelser
til forslaget kan blive behandlet.
· Børne- og Kulturudvalget behandler Høringsforslaget på mødet den 12. december 2002.
· Høringsforslaget forventes udsendt 13. december 2002 til forældrestyrelserne.
· Organisationerne (FOA, PMF og BUPL) forventes at få tilsendt høringsforslaget den 13.
december 2002 og bliver inviteret til møde om forslaget mandag den 13. januar 2003 kl.
13.00.
· Der afholdes offentligt orienteringsmøde onsdag den 8. januar 2003 kl. 19.00 i
Stenvadcentret på Mosebrugscafeen.
· Høringsfrist fredag den 17. januar 2003 kl. 12.00.
· Børne- og Kulturudvalget behandler sagen på møde torsdag den 23. januar 2003.
· Økonomiudvalget behandler sagen tirsdag den 28. januar 2003.
· Kommunalbestyrelsen beslutter torsdag den 6. februar 2003.
Øvrige bemærkninger.
· Der skal forventes fremsat forslag om etableringstilskud (éngangsdriftsbeløb) pr. nyt
barn under 2 år til de enkelte integrerede institutioner. (Beløbet er tænkt anvendt til
materialer, barnevogne, stole etc.)
· Der skal forventes fremsat forslag om dækning af udgifter til nødvendige
bygningsmæssige ændringer i de integrerede institutioner.
· Der foreslås som udgangspunkt samme forældrebetaling i dagplejen og
daginstitutionerne gældende for de 0-3 årige børn.
· Som supplement til det kommunale pasningstilbud, som udgør pasningsgarantien,
udfærdiges forslag om tilskud til privat børnepasning
· Strukturændringen forventes at have virkning fra 1. august 2003.
· I konsekvens af beslutningen drages de nødvendige personalemæssige konsekvenser,
herunder evt. organisatoriske ændringer.
· Serviceinformationen ændres i henhold til kommunalbestyrelsens beslutning.
4. december 2002.
Finn Byrialsen
Redigeret af Rex, redaktion 11.
[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]
© Nørre Djurs Net 2002