Dagens Nyheder på Nørre Djurs Net - 29-01-03
IB på GG

Den mystiske overskrift fortæller såmænd bare, at Grenå Gymnasium efter sommerferien starter en ny og spændende international bachelor-linie for både danske og udenlandske elever. Den blev officielt introduceret for omverdenen ved et Åbent Hus-arrangement i forgårs.

International Baccalaureate er det helt nøjagtige navn for den nye gymnasielinie. Den svarer til den danske studentereksamen, men giver mere plads til det internationale aspekt og til samfundsdebatten. Den kan bruges som adgang til universiteter verden over, da undervisningen foregår på engelsk, og eleverne bliver eksaminerede efter uddannelsens egne helt specielle retningslinier.
I det følgende kan du læse Grenå Gymnasiums egen informationsskrivelse om IB, hvor du får en detaljeret gennemgang af uddannelsen:


International Baccalaureate – Den Internationale Studentereksamen

- en ny gymnasial ungdomsuddannelse ved Grenaa Gymnasium & HF

 

Elever i 9. og 10. klasse får i år endnu en valgmulighed, når de skal vælge ungdomsuddannelse, idet Århus Amt har besluttet at oprette Den Internationale Studentereksamen, International Baccalaureate (IB), ved Grenaa Gymnasium.

Kort om IB

Den internationale studentereksamen er udviklet i Europa i 1960’erne i et samarbejde mellem IB-organisationen (IBO), Unesco og Europarådet. I dag findes uddannelsen i alle verdensdele og omfatter ca. 1400 skoler i 112 lande. Den stadigt stigende internationalisering er uden tvivl en vigtig baggrund for uddannelsens nuværende popularitet i Skandinavien. Internationaliseringen påvirker og ændrer samfundet i disse år. Der er behov for unge med en international uddannelse, der starter allerede med en international studentereksamen. International forståelse og det globale perspektiv er vigtige grundpiller i IB’s filosofi, ligesom der lægges stærk vægt på at skabe anavarlige samfundsborgere og kirtiske tænkere.

Formålet med uddannelsen er at give unge adgang til videregående studier på universiteter verden over. En IB-diplomeksamen giver således umiddelbar adgang til universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner over hele verden. Den internationale anerkendelse sikres gennem internationalt fastlagte læseplaner og gennem et fælles eksamenskontor og et internationalt censorkorps. Uddannelsens opbygning, indhold og faglige standard evalueres løbende.

I Danmark anerkendes IB-diplomet på linje med den danske studentereksamen.

 

Hvem henvender IB sig til

IB henvender sig til følgende 5 målgrupper:

 

Uddannelsens opbygning og indhold

PRE-IB

Pre-IB er et etårigt adgangskursus til IB diplomkurset.

Undervisningssproget er engelsk, og undervisningsmaterialerne er engelske, men Pre-IB er ellers identisk med det danske gymnasiums 1.g matematisk linie. Man kan således vælge at gå videre i den danske gymnasieuddannelses 2.g matematisk linie, hvis man fortryder uddannelsesvalget, eller hvis skolen vurderer at man ikke er egnet til optagelse på selve IB-diplomkurset.

INTERNATIONAL BACCALAUREATE

IB diplomkurset er en toårig uddannelse svarende til det danske gymnasiums 2. og 3. g.

Uddannelsen er bygget op omkring seks fagområder, inden for hvilke der tilbydes en række valgfag. På Grenaa Gymnasium tilbyder vi følgende fag inden for de seks områder:

 

Language A (modersmål)

Danish A HL

English A HL/SL

 

Individuals and societies

History HL/SL

Economics HL/SL

Geography SL

 

Mathematics

Mathematics HL

Mathematical Methods SL

Mathematical Studies SL

 

Language B (fremmedsprog)

English B HL

Danish B SL

German B SL

French B SL

Spanish B SL

 

Experimental Sciences

Physics HL/SL

Chemistry HL/SL

Biology HL/SL

 

Arts & Electives

Music SL

Extra subject from group 2, 3 or 4

 

HL= high level (5 timer/uge) SL= standard level (3 timer/uge)

 

Eleverne skal vælge seks fag, ét fra hvert af fagområderne. Blandt de valgte fag skal mindst tre vælges på højt niveau. Alle fagene er toårige.

 

Uddannelsen omfatter endvidere tre centrale elementer, som er obligatoriske:

 

 

Hvem kan søge optagelse?

Forudsætningen for at gennemføre en international studentereksamen er evne og vilje til at honorere de store faglige og personlige krav, der stilles. Ansøgere må gøre sig klart, hvilke særlige grunde de har til at vælge denne uddannelse, ligesom de må gøre sig klart, hvilke forudsætninger de har for at gennemføre en international udannelse og eksamen på engelsk.

 

Pre-IB klassen

Danske og udenlandske elever med 9 eller 10 års skolegang og gode engelskkundskaber kan optages i Pre-IB klassen.

IB Diplomkurset (fra 2004)

Elever, der har gennemført Pre-IB klassen med et tilfredsstillende resultat, kan optages på det to-årige Diplomkursus. Også elever, der har gennemført 1. g matematisk med et tilfredsstillende resultat, kan optages på det to-årige Diplomkursus, hvis de har gode engelskkundskaber. På Diplomkurset optages også elever, der har gennemført 11 års skolegang, hvoraf størstedelen er foregået i udlandet.

 

Hvordan søger man optagelse?

Ansøgningsskema fås ved henvendelse til Grenaa Gymnasium og HF eller via vores hjemmeside.

Sammen med ansøgningsskemaet fremsendes en udtalelse om gymnasieegnethed fra den afleverende skole. Man skal desuden vedlægge en kopi af de senest opnåede karakterer samt en udførlig redegørelse fra ansøgeren for ønsket om at blive optaget i Pre-IB klassen, herunder forudsætninger og motivation for at gennemføre og vælge en international studentereksamen.

Ansøgningsfristen er den 15. marts 2003.

I løbet af april vil man få skriftlig besked om optagelse.

Undervisningen er gratis. Det forudsættes dog, at eleverne i et vist omfang - som i det danske gymnasium – selv anskaffer sig ordbøger og lommeregner.

 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås hos skolens IB-koordinator Kirsten Bech Hansen tlf. 87 58 40 50 eller via vores hjemmeside www.grenaa-gym.dk.

E-mail: ib@grenaa-gym.dk

 

Man kan bo på Kostskolen

Grenaa Gymnasium har en moderne kostafdeling med en rar atmosfære og gode faciliteter, bl.a. gratis internetadgang og kabel-tv på alleværelser og lektiecafé med skolens lærere. Her er det muligt at bo under trygge rammer, mens man tager den internationale studentereksamen.

Informationsmateriale om Kostafdelingen kan rekvireres ved henvendelse til skolen. Se desuden Kostafdelingens hjemmeside: www.grenaa-gym.dk/kostafdelingen.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002