Årets første nyhedsbrev fra kommunen |
Nørre Djurs Kommune er allerede nu ude med det første nummer af deres nyhedsbrev i det nye år, som du naturligvis som sædvanlig kan læse hér på Nørre Djurs Net.
Året 2002
Et begivenhedsrigt år er gået.
Der har været arbejdet meget med den nye organisation i kommunen – Direktionsmodellen.
Målet med direktionsmodellen er bl.a., at direktionen skal have mere tid til at varetage udviklings- og ledelsesorienterede opgaver frem for sagsbehandling og driftsopgaver. Det er vores opfattelse, at vi er godt på vej til at nå målet.
Direktionen og medarbejderne har på grund af den økonomiske situation brugt meget tid på dels at styre indeværende års budget og dels regnskab, men i særdeleshed er der lagt vægt på udarbejdelse af budget 2003 tilpasset kommunens meget stramme økonomi – ingen områder er gået sparekniven forbi. Emner, som der er brugt og stadig bruges meget tid på, er: Arbejdsmarked og ældre, især på frit valg-området.
Det har dog også været muligt, at få arbejdet med kommunikation både internt og eksternt. Der er kommet gang i fælles afdelingsledermøder samt nyhedsbreve, der udgives hver 14. dag.
Der er endvidere blevet arbejdet med personaleudvikling, her tænkes bl.a. på projekterne:
Fremtid 2003 - 2006.
For at leve op til den aftale, som er indgået med Indenrigsministeriet, er det meget vigtigt, at vi også i år 2003 har fokus på vor økonomi, med andre ord budget 2003 skal holdes.
Der skal arbejdes med budgetopfølgningsmodeller fra 1. dag i det nye år, bl.a. på grund af, at kommunalbestyrelsen har som målsætning, at der ikke gives tillægsbevillinger i 2003 som finansieres af de likvide aktiver.
I tiden fremover vil der også blive arbejdet med personaleudvikling. Vi er bl.a. i færd med at udvikle både leder- og personaleudviklingskurser i samarbejde med Grenaa Handelsskole.
I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2003 blev det besluttet, at der skulle ske en samordning af dagplejen og børnehaverne. Et høringsforslag om dagtilbud for de 0-6 årige børn er udsendt med henblik på ikrafttræden den 1. august 2003.
Den gældende ældreplan kan fejre 10 års jubilæum og bl.a. på den baggrund, og fordi vi har fået en ny lovgivning om frit valg på ældreområdet, iværksættes et udviklingsarbejde, som bl.a. vil resultere i en ny ældreplan.
MC
Kulturraketten 2003
For fjerde år i træk tilbyder Nørre Djurs Kommune i samarbejde med en lang række private arrangører et bredt og varieret kulturprogram. Arrangementerne når ud til mange kroge af kommunen og spænder vidt – alt efter alder og interesse.
Selvom også det kulturelle område har måttet holde for med sin andel af besparelserne, er det imponerende, at de lokale "idémagere" og private arrangører stadig har mod på og energi til at gennemføre de mange forskellige tilbud.
Kommunens andel i arbejdet med Kulturraketten er, at vi tager os af indsamling af ideer, koordinering, pressedækning, og vi giver et økonomisk sikkerhedsnet for de enkelte arrangementer.
I perioden fra sidst i januar og indtil begyndelsen af maj tilbydes blandt andet de helt faste elementer i Kulturraketten:
Udover de faste elementer er der en række forskellige tilbud som f.eks. gospelkoncert, barok-buffet og operamatine på Meilgaard Slot.
Der holdes pressemøde torsdag den 9. januar, og brochuren husstandsomdeles i disse dage. Hvis man ved en fejltagelse ikke får brochuren, kan der rettes henvendelse til Kirsten Krogh, tlf. 87 79 11 24.
Nørre Djurs Hallen – Reception
Efter godt 27 år som halinspektør i Nørre Djurs Hallen har Poul Bach valgt at fratræde sin stilling. I den anledning er der indbudt til reception i Nørre Djurs Hallens Cafeteria lørdag den 11. januar 2003 fra kl. 13.00 – 17.00.
Den nyansatte halinspektør, Peter Rene Laursen, der tiltrådte sin stilling den 15. december, bydes ved samme lejlighed velkommen til sin nye stilling.
"Den grønne aftenskolebrochure"
I disse dage udsendes forårsprogrammet for fritidsundervisning for voksne.
Hele aftenskoleområdet har været inde i en turbulent og usikker periode, dels på grund af en lovændring, som betød, at det kommunale tilskud til aftenskolerne blev halveret, og dels på grund af lokale besparelser.
Trods disse betingelser er der alligevel kommet et fint og varieret program ud af aftenskoleledernes arbejde med at planlægge forårssæsonen.
FB
Nyhedsbreve sendes til: Pressen, Grenaa Politi, Grenaa Kommune, Djurslands Erhvervsråd, kommunens politikere og institutioner og er endvidere tilgængelige på kommunens hjemmeside
www.nr-djurs.dk og Intranet.
Redigeret af Rex, redaktion 11.
[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]
© Nørre-DjurS.net 2003