Udpluk fra bogen "Fra Pult til Disk"

Artikler på Nørre Djurs Web
Udpluk fra bogen "Fra Pult til Disk"

Vi håber, de følgende små klip fra de bidrag, der har med Nørre Djurs at gøre, kan stimulere til, at folk får lyst til at læse mere af denne fornøjelige bog.

"Jørgen Hansen blev født i 1932 i København og gik 7 år i skole på Amager. Efter skolegangen havde han forskellige pladser som arbejdsdreng og bud og erhvervede derefter søfartsbog. Han havde hyre i indenrigsskibsfart og senere på langfart. Værnepligten aftjente han i Søværnet på korvetten Triton og fortsatte ved Flyvevåbnet som befalingsmand ved stampersonellet. Han aftrådte i 1977 med rang af senior-sergent af 1. grad. Han gjorde frivillig tjeneste i Hjemmeværnet med rang af oversergent indtil 1990. Jørgen Hansen har været bosat i Stenvad siden 1976 og har haft ansættelser på Thule-basen i Grønland indtil 1986. Da blev han ansat på Dansk-Norsk Kvælstoffabrik i Grenå, der lukkede i 1990. Herefter var han ledig, indtil efterlønsordningen blev aktuel i 1992. Han blev valgt ind i bestyrelsen for HK Senior Grenå samme år.
Red."

"Efter hjemkomsten fra en ansættelse på Thule-Basen i Grønland i 1986 deltog jeg i et ni-måneders kursus, som i virkeligheden var bestemt for ledige kvinder, der ønskede at blive omskolet inden for Jern & Metal. Dette var ikke blevet præciseret i oplægget, og derfor havde 4 mænd – deriblandt jeg – søgt kurset, og vi blev optaget på lige fod med kvinderne. Det begyndte med 4 mdrs. undervisning på VUC Grenå, for at alle kunne få den samme baggrundsviden før det egentlige, kompetence-givende kursusafsnit. Desværre gennemførte mindre end halvdelen af kursisterne hele forløbet. Jeg var den enlige hane i kurven, som fik alle certifikaterne.
Arbejdsformidlingen fik udvirket, at jeg fik arbejde på Dansk-Norsk Kvælstoffabrik, hvor min erfaring i lager-styring fra arbejdet på Thule-Basen blev udnyttet. Det var spændende at være med til at udskifte en traditionel lagerstyring med en ny EDB-styring. Lageret indeholdt rigtig mange komponenter til de maskiner, som blev brugt i produktionen af gødning samt mange reservedele til deres vedligeholdelse.
Året efter min ansættelse blev jeg udpeget til at deltage i en studierejse til Sverige og Finland, der var sponsoreret af Tuborg-Fonden. Vi besøgte virksomheder i de 2 lande, og vi fik at vide, at rejsen var en belønning for et vel gennemført AMU-kursus i 1986-1987, hvor man havde gjort sig særligt bemærket – især i social henseende. Det blev 11 dage, som jeg tænker tilbage på med stor glæde.
Det blev ikke til de mange år på Dansk-Norsk Kvælstof-fabrik. Jeg havde håbet, at ansættelsen ville vare, indtil enten efterløn eller pension blev det næste afsnit i mit liv. Desværre lukkede man virksomheden i 1990 p.g.a., at den ikke gav overskud nok til investorerne. Det var kedeligt, at så mange veltjente medarbejdere blev sat på gaden, men der var rimelige aftrædelsesordninger og tilbud om nye uddannelser. En del havde netop haft deres 25-års jubilæum på fabrikken, der begyndte produktionen i efteråret 1964."
Af Jørgen Hansen, Stenvad: En københavner blev aktiv HK`er på Djursland.

"Emil Olesen er født i Nørre Rubjerg i Mårup Sogn i 1927. Han har arbejdet lidt ved landbruget på sin hjem-egn og ellers været med som fisker på forskellige kuttere ved Vesterhavet. I 1950 kom han til Djursland, og derefter begyndte et helt andet kapitel i hans livs-historie. Det fortæller han om her:
Red."

"En dag lå vi i Thyborøn, og da blev kutteren HG 101
"Hjørring" beslaglagt og erklæret konkurs. Vi fik beskeden uden at have haft den mindste anelse om økonomiske problemer. Der blev bare sagt, at vi godt kunne blive ombord, men der var ingen penge. Vi kunne ved fælles hjælp skrabe så meget sammen, at vi kunne rejse hjem. – Nå, sådan kan det også gå. Jeg var nu ikke så bekymret. Jeg kunne sagtens få arbejde.
Den 1. november 1950 skulle min kæreste rejse fra en fotograf i Hjørring. Hun skulle hjem til Glesborg Kær på Djursland, og så fulgte jeg bare med. Vi boede der en tre måneders tid, Senere fik vi en lejlighed i Voldby, hvor vi flyttede ind d. 10. marts 1951. Vi var i mellemtiden blev gift i Glesborg Kirke d. 28. januar.
Dagen efter, at vi var flyttet ind i lejligheden i Voldby, stod jeg udenfor på trappen om morgenen, og jeg husker tydeligt, at en ældre kraftkarl i bare skjorteærmer kom forbi på cykel. Han sagde, at hvis jeg ville have arbejde, så var det nu. Jeg var straks klar. Det viste sig at være på Nørre Herreds El-værk, der lå omkring 100 meter fra vores nye bopæl i Voldby. Det var et jævnstrømsværk fra 1912, hvor der skulle opstilles en ny, stor motor.
Først skulle der fjernes et betonfundament med luftmejsel. Det foregik i megen støv og støj, men det var alligevel lige noget for mig, og kraftkarlen af en arbejdsmand – Frode hed han – knoklede og svedte og nød arbejdet. Elværksbestyrer var Niels Lauridsen. Han var en mand, som man fik stor respekt for. Han gik altid i spidsen, når der skulle laves noget, selvom det var det mest beskidte arbejde. Aldrig har jeg set ham føle sig for fin til at tage fat. Han var ubestridt El-værket en god mand, og han havde været bestyrer i mange år." - - -

- "Den tid nærmede sig, da sygekassernes æra var forbi. De blev nedlagt d. 1. april 1973, og lidt tidligere var Hjemmesygeplejeforeningerne blevet ophævet. Nu hed det Sygesikringen, og den skulle styres fra Nørre Djurs Kommune. Vi blev altså overflyttet hertil. Det gik egentlig let nok. Vi arrbejdede omtrent, som vi plejede. Dog skulle vi ikke længere afregne med lægerne. Det skulle amtet stå for. Vi fik efterhånden også andre opgaver, og der var nok at gøre.
Der blev flere og flere arbejdspladser på kommune-kontoret, men vi trivedes godt med de mange nye ansigter.
Jeg kan også lige nævne, at Elværket og senere også Varmecentralen i Voldby var blevet nedlagt. Der var ikke økonomisk mulighed for at drive værket videre, og i januar 1970 blev Danmarks sidste, selvstændige el-producerende værk lukket. Elforsyningen blev overtaget af El-selskabet ARKE."
Af Emil Olesen: Jeg løb på land i Glesborg Kær

"Bortset fra militærtjenesten har Willy Helbo levet hele sit liv på Djursland. Han blev født i 1929 på Stabrand Mark i Nødager Sogn, hvor hans forældre havde en lille landbrugsejendom. Senere flyttede familien til Østenfjeld ved Nimtofte og senere igen til Albøge. Det meste af sit voksenliv har Willy Helbo og hans kone Kathrine boet i Trustrup. Hende mødte han i 1944, og det blev til ægteskab i 1952. Sønnen Frank er uddannet som journalist og har 2 børn. Udover erhvervsarbejdet har Willy Helbo fået tid til at drive omfattende lokal-historiske studier og skrevet en hel del artikler om Trustrup og Albøge. Som pensionist dyrker han denne hobby på "fuld tid" og er én af Grenå Egnsarkivs flittige brugere og hjælpere.
Red."

- - "Mit møde med postmester Peter Sørensen i Grenå forløb heldigvis til min fulde tilfredshed. Postmester Sørensen var en lille, rund og lavstammet mand med et bestemt blik bag de tynde sygekassebriller. Han røg pibe næsten uafbrudt. Piben sad i den ene side af munden strittende opad – næsten som når man ser tegnefilmsfiguren Skipper Skræk osende på sin snadde. Man kunne ikke undgå at få den tanke, at snadden måtte da skulle gøres ren flere gange om dagen, ellers ville han da få munden fuld af sur tobakssovs hele tiden.
Dagen efter, tirsdag d. 29. november 1951, skulle jeg begynde som landpostbudaspirant i Trustrup, hvor jeg skulle med ét af de andre postbude rundt på hans rute i 2 dage for at indøves i arbejdet med at omdele aviser, breve og pakker og tage imod breve og pengeindbetalinger. Efter de 2 dage begyndte jeg så på min egen rute, som udgik fra Trustrup til Obdrup, Høgholm, Hallendrup, Svendstrup, Nygaard og tilbage til Obdrup.
Min egen rute var det dog ikke. Jeg var bare afløser for et postbud, som havde været ude for en ulykke. I Obdrup var han blevet kørt ned af en bil, og han var sygemeldt i meget lang tid, men jeg fik ikke lov at have ruten ret længe. I januar 1952 fik jeg besked fra post-kontoret, at jeg skulle forflyttes til en ledig rute i Stenvad, og forinden skulle jeg skrive en ansøgning om at blive ansat på denne rute fra d. 1. februar 1952. Er det ikke det, man kan kalde for frivillig tvang?
I Stenvad kunne en tilflytter dengang ikke undgå at komme med i et fællesskab. Det skulle byens fastboende nok sørge for. Sådan gik det også for mig. Jeg havde ikke været der i 14 dage, før jeg en dag på ruten blev – om jeg så må sige – antastet af en ældre dame fra byen. Hun spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at spille dilettant. Man havde aftenen i forvejen været samlet for at fordele rollerne til Jeppe Aakjærs "Livet på Hegnsgaard", men man manglede én til at spille Anders Forkarl. Man var da fuldstændig enige om, at det ville være en rolle for den "nøj post". Således fik jeg min debut som amatørskuespiller på de skrå brædder nede i salen på Stenvad Hotel. I de tre år, vi var i Stenvad, kom jeg til at spille med i yderligere 2 dilettantstykker."
Af Willy Helbo: Mig landmand? – Nej tak!

Har du fået lyst til at læse mere, så køb "Fra Pult til Disk"!

[ Dagsoversigt | Arkiv ]