Artikler på Nørre Djurs Web
Farlig alkohol

Grenaa Centralsygehus modtog en besvimet 20-årig kvinde med ambulance direkte fra Lars Lilholt koncerten i Mejlgaards Slotspark. Hun havde fået mere end så hatten passede.

Den milde sommer og den herlige musik hindrede ikke en beruset ungersvend fra Kolind og en ditto fra Auning i at komme op at slås efter Lars Lilholt koncerten i Mejlgaards Slotspark. Alkoholen befriede dem så meget for hæmninger og tankens klarhed at koncerten endte i detentionen på politigården i Grenaa – for dem.

En Fjellerup værthusholder var også så dejlig fri for hæmninger at han fandt det i orden at servere spiritus for to mindreårige. Men det gjorde politiet der kom på kontrolbesøg ikke. Nu kan værten og de to mindreårige se frem til en bøde.

At et stof som alkohol er legalt gør det ikke spor "idealt". End ikke godt sommerselskab og glad musik kan hindre "den forringede billedkvalitet". Og selvom de mindreårige måtte tro det, så er det ikke spor venligt at bygge sin indtjening på illegalt salg af midler til forringet tanke-, opfatte og adfærds-kvalitet.
Man må håbe at ærgrelserne over bøderne ikke hindre de implicerede i at se disse meget vigtigere pointer.

Kilde: Grenaa Bladet

[ Dagsoversigt | Arkiv ]

Skrevet af Rex, redaktion 11, den 27-07-2000
Copyright Nørre Djurs Web 2000