Grenaa Bladet - 03-05-13
Røde Kors-afdelingen i Glesborg valgt som årets afdeling i amtet!

Røde Kors-afdelingen i Nørre Djurs Kommune har fået en vandrepokal fra Dansk Røde Kors Århus Amtskreds. Vandrepokalen udgør det synlige bevis på, at Røde Kors i Nørre Djurs er valgt som Årets Røde Kors-afdeling i hele Århus Amt.

Man er i år gået efter at få valgt en forholdsvis lille afdeling med et meget højt aktivitetsniveau, og har passede Nørre Djurs-afdelingen som fod i hose.
- Vi har fået at vide, at vi har en flot butik med en god omsætning, og at det er imponerende, at vi ud over det at drive butikken også gør i nørklearbejde såvel som besøgsvenner. Derfor er vi blevet valgt som årets afdeling i Århus Amt, og det er vi naturligvis lidt stolte af. Og det kunne ikke blive mere passende end i år, for vi kan netop her i 2003 fejre 10 års jubilæum med vores genbrugsbutik i Glesborg. Det er naturligvis noget vi agter at gøre lidt ud af, men mere om det senere, siger Rosa Hansen til Grenaa Bladet.
Selve jubilæumsdagen er onsdag den 4. juni.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002