Der skal opbakning til når kiloene skal af |
- Det er sin sag at lægge sin livvstil om og tabe sig. Derfor er støtte og opbakning fra andre i samme situation alfa og omega for et godt vægttab. Det får man hos WeightWatchers i Grenaa, hvor grundpillerne i de ugentlige møder er opbakning og motivation, siger WW-konsulent Karen Kofoed Danielsen, der har afløst Katrine Mortensen som WW-konsulent i Grenaa.
Det er som regel både hurtigere og nemmere at tage de ekstra kilo på, end det er at komme af med dem igen. For de fleste er vægttabsfasen da også et langt og sejt træk, og hvis man står alene om at klare det, kan det være ekstra svært. Forskningen på området viser da også, at de fleste opnår et bedre resultat, hvis der er støtte fra andre i vægttabsfasen.
- Vores erfaring er, at de medlemmer, som møder regelmæssigt op - og helst hver uge - opnår det bedste vægttab, og den bedste vedligeholdelse af vægttabet. Det skyldes selvfølgelig den nye viden og de gode råd, man går hjem med hver gang, men også, at man på møderne får masser af støtte, opbakning og motivation - både fra mig og andre medlemmer i samme båd - til at fortsætte, siger Karen Kofoed Danielsen, der selv har tabt 17 kilo med WW-programmet inden hun startede som konsulent for afdelingen i Grenaa.
Hun peger også på, at humoren og varmen på de ugentlige møder har en positiv effekt. Der er ingen løftede pegefingre, men masser af humor og livsglæde.
WeightWatchers holder til i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa hver tirsdag. Man kan melde sig ind løbende hver uge, og nye medlemmer er således altid velkomne. Forhåndstilmelding er ikke nødvendig. Yderligere information kan hentes på www.weightwatchers.dk.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002