Grenaa Bladet - 22-04-03
Nu har også Grenaa fået et computerbøvl-værksted

Nørre Djurs Kommune har haft det i flere år efterhånden, men nu er turen så også kommet til Grenaa. Uden videre omsvøb, så er der tale om et bøvl-værksted for folk med problemer med deres computere. Efter bedste evne vil folkene bag bøvlværkstedet forsøge at løse disse problemer.

Det kan være nyt hardware der driller, eller andre mærkelige ting der volder problemer for folk med en PC'er. Der opstår næsten altid én eller anden form for bøvl. Derfor et bøvlværksted, som i Grenaa holder til i museumsgården til Djurslands Museum i Grenaa. Her har gruppen med stor velvilje fra muséets side lånt et lokale hver anden torsdag aften i ulige uger. Bøvlværkstedet har således åbent torsdag aften den 24. april i indeværende uge. Man betaler et symbolsk beløb for hjælpen. Pengene går til indkøb af stik, kabler med videre. Man skal være meget velkommen til at kigge forbi, forlyder det fra bøvlgruppen.
Grenaa's bøvlværksted er en underafdeling af GrenaaS.net., som igen er en underafdeling af Djurs-Net, som arbejder for indførelse af billig, trådløs bredbåndsforbindelse på hele Djursland. For yderligere information klik ind på http://www.DjurslandS.net.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002