Sætternissen har været på spil...! |
I tirsdagens udgave af Grenaa Bladet bragte redaktionen et debat-indlæg, der var forfattet af Børge Volf, Grenaa. Indlægget handlede om, at vindmøllerne ud for Grenaa Havn nærmest var blevet et hade-objekt for visse borgere i kommunen.
Han afsluttede sit indlæg med at påpege, at den gruppe borgere, der nu også søger at bekæmpe justeringerne af de tre vindmøller, som NEG Micon har fået tilladelse til at opføre, næppe kan mobilisere tilslutning fra mere end 55% af befolkningen, hvilket han gjorde for at sætte den efter hans opfattelse beskedne modstand i relief. Men 55% er jo temmelig mange, og redaktionen må da også indrømme, at sætternissen har været på spil. Børge Volf havde nemlig skrevet 5% i sit indlæg, og ikke 55%. Dette være nævnt for en god ordens skyld.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002