»Tequila« gæster Det GyldneKrus |
Duoen »Tequila« står for den musikalske underholdning på Det Gyldne Krus i Grenaa fredag den 18. og lørdag den 19. april. Bag den dynamiske duo finder man to garvede musiker-navne i skikkelse af sangeren og guitaristen Ragnar Bylund og tangent-ekvilibristen Finn Dinesen.
»Tequila« så dagens lys som duo tilbage i 1996, men vi skal noget længere tilbage for at finde d'herrers respektive debut på de skrå brædder. Eksempelvis har Ragnar Bylund spillet guitar og sunget i 35 år, så der er næsten ingen grænser for bredden i duoens repertoire. Finn Dinesen er også en garvet dansemusiker, så når Ragnar siger, at musikken går lige godt inde i den store hal som på den lille pub, så er det ikke helt løgn, skulle vi hilse og sige. Få selv syn for sagn på Det Gyldne Krus i Grenaa på førstkommende fredag og/eller lørdag.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002