Grenaa Bladet - 15-04-03
Fornæs-gruppen påske-udstiller på Grenaa Rådhus.

Det er blevet en årligt tilbagevendende tradition - gennem en 12-13 år efterhånden - at den lokale amatørkunster-gruppe »Fornæs-gruppen« stiller op med en påske-udstilling på Grenaa Rådhus.

Således også i år, hvor der er fernisering på dette års udstilling Skærtorsdag. Udstillingen er efterfølgende åben i tre eftermiddagstimer alle påskedagene, men har man ikke mulighed for at bese udstillingen i påsken, så er der ingen grund til at fortvivle, for udstillingen kører april måned ud på Grenaa Rådhus, hvor den på hverdage således vil kunne beses i rådhusets almindelige åbningstid. Udstillerne er amatør-kunstmalere fra det meste af Djursland. Ingen nævnt, ingen glemt.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002