Grenaa Bladet - 15-04-03
Stort kromarked i Gjerrild 2. påskedag

Ingen påske uden et kromarked i og ved Gjerrild Kro 2. påskedag! Således også i år hvor kro-parret på Gjerrild Kro, Helle og Hilding Hvid, påny kalder til kro- og kræmmermarked i Gjerrild, idet vi når frem til den sidste helligdag i påsken - nemlig mandag den 21. april. Hilding Hvid forventer, at mellem 20 og 30 kræmmere vil dukke op på dagen med allehånden tilbud fra deres kræmmerstande, og selv disker han op med en rigtig krejler-menu på kroen i form af gl. daws oksesteg formedelst et beskedent beløb pr. couvert.

Kro- og kræmmermarkedet ved Gjerrild Kro har efterhånden en del år på bagen, idet vi skal helt tilbage til starten af 80'erne for at finde det første af slagsen. En god, gammel lokal påske-tradition med andre ord.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002