Grenaa Bladet - 3-03-04
Arbejdsulykker rundt omkring

Der blev i sidste uge noteret et par arbejdsulykker i Grenaa Politikreds. Det gik blandt andet ud over en 45-årig kvinde på et hestestutteri på Gl. Kærvej i Lyngsbæk.

En bob-cat var i færd med at muge ud i en hestestald, og føreren lavede på et tidspunkt en kørefejl, der resulterede i, at den 45-årige kvinde fik skadet sin venstre fod. Dog ikke voldsomt. På Ålsrodevej i Ålsrode var en 62-årig mand i færd med at afskære en væltet træstamme. På et tidspunkt kom hans højre fod imidlertid i karambolage med en stor gren, og det kunne den ikke holde til, idet der skete et brud på anklen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002