Grenaa Bladet - 3-03-04
Kino var proppet med vordende konfirmander og deres forældre

        1-olrik-modeshow-4-fv.jpg (12780 bytes) 4-olrik-modeshow-4-fv.jpg (18666 bytes) 5-olrik-modeshow-4-fv.jpg (18519 bytes) 2-olrik-modeshow-4-fv.jpg (18121 bytes)
Tirsdag aften i sidste uge var Grenaa Kino proppet med vordende konfirmander og deres forældre. Her blev der nemlig vist et flot konfirmand-modeshow, der var arrangeret af en række lokale butikker med tøjforretningerne Tøjeksperten Olrik og Vero Moda i spidsen. Olrik sørgede for at vise den hotteste konfirmand-mode hvad angår tøjet til drengene - både far og søn - mens Vero Moda gav mange bud på, hvordan mor og datter kan blive helt vildt 2003-smarte i forbindelse med konfirmationerne her til foråret.

Med 380 publikummer indenfor i Kino's store sal måtte den røde lygte hænges ud, og der var da også flere, der i dagene op til modeshowet måtte gå forgæves efter billetter.
Følgende forretninger deltog udover Olrik og Vero Moda i dette store konfirmand-modeshow: Blomsterkurven, Grenaa Bageri, Synoptik, Viggo Jensen Cykler, Expert, Bianco Footwear, Djurslands Bank, Klippehjørnet og PhotoCare.
- Det er vel fjerde eller femte år i træk vi laver et sådant modeshow i Kino, og det er naturligvis dejligt, at opbakningen er så stor, som den er, for det er et ret stort arbejde, at stable et sådant show på benene, siger Jørgen Mortensen fra Tøjeksperten Olrik.
Nogle af de fremmødte havde måske også ladet sig lokke af, at arrangørerne havde sat flere flotte præmier på højkant denne tirsdag aften i Grenaa Kino.
Fotos: Lene Madsen

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002