Lille Laura fra Grenaa er Djurslands sødeste baby! |
Laura Rønde Nielsen fra Grenaa har papir på, at hun er »Djurslands sødeste baby
2003«. Blandt 58 andre kandidater til titlen blev hun nemlig den baby, der sikrede sig
flest personlige stemmer i konkurrencen, der endnu engang var udskrevet af PhotoCare i
Grenaa.
Alle deltagende baby'er har i en periode i februar
måned været udstillet i PhotoCare's vindues-facade ud til Storegade, og hele 608
personer har været omkring butikken for at stemme på én af de udstillede baby'er, der
havde hvert sit stemme-nummer fra 1-59. Opbakningen til konkurrencen har således været
på lige så højt niveau, som de to foregående år. Det var således tredje år i træk,
at PhotoCare har kunnet kåre »Djurslands sødeste baby«.
Laura Rønde Nielsen (nr. 14) fik 34 stemmer, og hun blev således en forholdsvis sikker
vinder, idet andenpladsen var seks point bagefter. Baby nr. 7 fik således 28 stemmer,
mens tredjepladsen gik til baby nr. 8.
Laura's mor og far hedder i øvrigt Jeanette Nielsen og Keld Nielsen, og ud over æren og
værdigheden af at have »fabrikeret« Djurslands sødeste baby 2003, så tilfalder der
dem også en flot 1. præmie i form af et 40 x 50 cm. sort/hvid billede af lille Laura,
som monteres i ramme (værdi i alt cirka 1.000 kroner).
Men dermed er det ikke slut med præmierne, for de 608 personer, der deltog i
afstemningen, var samtidig med i lodtrækningen om tre PhotoCare-gavekort til en værdi af
300 kr., 200 kr. og 100 kr. Disse gavekort gik til følgende personer: (300 kroner) Tove
Hammer, Carl Svenstrupsvej i Grenaa, (200 kroner) Lisa Laursen, Villavej i Grenaa, og (100
kroner) til Camilla Laursen, Henrik Ibsensvej i Grenaa.
Laura Rønde Nielsen fra Grenaa er blevet kåret som »Djurslands sødeste baby 2003«.
Hun fik nemlig flest stemmer i PhotoCare Grenaa's 2003-udgave af denne konkurrence. Der
kunne stemmes på 59 deltagende baby'er, og hele 608 personer har været omkring butikken
i Storegade for at afgive en stemme.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002