Kostkursus efter Atkins-modellen |
Kirsten Taul Nielsen fra Ørsted starter et
kostkursus i blandt andet Grenaa og Ebeltoft. Selve kursus-konceptet er baseret på
Atkins-diæten. Robert Atkins er en amerikansk hjertelæge, der har arbejdet med denne
diæt gennem 30 år.
Jeg tror, at alle her i Danmark ved, hvad der bliver anbefalet at spise i dag: Fedtfattigt
og godt med brød, ris og pasta. Men selv om vi ved det, har vi aldrig set så mange
(unge) mennesker med begyndende livsstilssygdomme. Kursus-programmet hedder »eat
international« og søger at bibringe den enkelte nogle kundskaber om, hvad man skal
spise, for at have det bedst mulige helbred og en flot krop. Så ønsker man en varig
fedtreduktion, et stabilt blodsukker, mere overskud i hverdagen og et bedre immunforsvar,
så er »eat« et rigtig godt bud på en løsning, siger Kirsten Taul, der har holdt
info-møder i både Grenaa (Kulturhuset Pavillonen) og i Ebeltoft (Ebeltoft
Sundhedscenter). Tirsdag aften den 4. marts holder hun yderligere et info-møde i
Fritidscentret i Vestergade 15 i Randers. Man kan hente flere oplysninger på hjemmesiden www.eat-web.com.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002