Grenaa Bladet - 3-03-04
Ny stilling til cheflæge Chr. Møller-Nielsen

christian-moeller-nielsen.gif (16432 bytes)
Venstre's gruppeformand i Århus Amtsråd, Chr. Møller-Nielsen, er af amtet blevet konstitueret som cheflæge på Silkeborg Centralsygehus og Hammel Neurocenter. Det er sket i forbindelse med, at cheflægen i Silkeborg er blevet alvorligt syg.

Chr. Møller-Nielsen er 50 år, og kommer fra en stilling som cheflæge på Grenaa Centralsygehus, hvor han i øvrigt er uddannet som speciallæge i kirurgi. Stillingen som cheflæge i Grenaa forsvandt imidlertid pr. den 1. marts, hvor sygehuset i Grenaa ledelsesmæssigt blev underlagt Randers Centralsygehus, som et led i den nye struktur for amtets sygehusvæsen.
Også sygehusdirektøren i Grenaa, Erik Sejersen, mistede af samme årsag sit job pr. den 1. marts, men heller ikke han bliver ledig på arbejdsmarkedet. Det er blevet besluttet, at han skal arbejde på Amtsgården i Højbjerg, hvor han blandt andet skal stå for edb-opgaver og udbud af forskellige opgaver i sygehusvæsenet.

Cheflægen på Grenaa Centralsygehus siden 1996, Chr. Møller-Nielsen, er blevet konstitueret i stillingen som cheflæge på Silkeborg Centralsygehus. Han er også formand for Venstre's gruppe i Århus Amtsråd.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002