| Regnskabsrod i DF, Grenaa kreds, eller? |
Et par kommentarer til Søren Lind Jensens
"berigtigelse" og "forsvarsindlæg for Bent Andersen & Frue (DF i
Grenaa): Søren Lind Jensen, din troværdighed bliver ikke styrket ved at du underskriver
dig statsaut. Translatør! For ikke herom videndende kan jeg oplyse at en translatør er
en sprogkyndig, og dette er uden værdi i regnskabs/revisionssammenhænge!
SLJ gør meget ud af at bedyrer læserne om, at da han reviderede regnskaberne
for 2001 var de i "fineste orden" og SLJ havde endog opnået det privilegium
ingen tidligere revisorer i forening kunne, nemlig se bilagene. Jeg undrer mig over denne
begunstigelse, hvis det ikke ligefrem er for SLJ' s tætte personlige forbindelser til
Bent Andersen & frue.
Så må jeg nok engang spørge: Hvis regnskaberne er i "fineste orden" hvordan
kan de så være at bestyrelsen aldrig!!! Har kunnet få forelagt dem til eftersyn
Søren Lind Jensen det er da underligt ikke?! Hvad er der da i de regnskaber og
bilag bestyrelsen ikke må vide? Det må du jo kunne svare på - eftersom du hører til de
priviligerede der nådigst får lov at se det vi andre ikke måtte?! SLJ undgår
behændigt at komme mere detaljeret ind på sit "valg" som revisor i
lokalforeningen. Faktum er at der var en revisor i foreningen på det tidspunkt du
påstår der ikke var nogen. Men den daværende revisor ville blot ikke godkende
regnskaberne uden at have set bilagene!!! Sandeheden er jo SLJ at det var derfor du blev
hidkaldt af BA & frue!! Din forklaring stemmer meget dårligt med den forklaring du
gav formand Charlotte Skov Kjær og næstformand Inger Å. Rasmussen på årsmødet i
oktober 2002. Hvilken version skal vi nu tro på SLJ?!
Hvordan kan det stemme overens med at generalforsamlingsdeltagere i 2001 bestrider at du
blev valgt?! Det er efterhånden alm. kendt i DF kredse i Grenaa, at du hører til
venne og inderkredsen omkring BA & frue, hvorfor det ikke undrer mig, at du nu
kommer dem til undsætning. Er BA & frue s egen troværdighed ikke stærk nok til at
tåle, at regnskaber og bilag bliver lagt på bordet til et nøjere studium? Og hvorfor
modtog BA & frue ikke mit enestående tilbud om at blive renset for "de hårde og
grundløse beskyldninger" i et uhildet forum hvor samtlige regnskaber blev lagt
frem?!Søren Lind Jensen, dit indlæg stinker langt væk af et desperat forsøg på at få
"lukket af" for yderligt røre omkring de famøse regnskaber.
Du beklager det hele er eskaleret her i DF Grenaa. Jamen det gør jeg skam også.
Men det kan du udelukkende takke BA & frue for! De kunne jo bare have lagt det hele
på bordet. Men de holder desperat på regnskaberne så ingen får dem at se ud
over dig naturligvis. Har man rent mel i posen har man jo intet at frygte ved at
lægge regnskaber og bilag frem. Vel? Og man behøver heller ikke støtteerklæringer fra
dig, vel? Er alt i orden - har BA og frue jo en enestående chance til at give bl.a os
tre: Charlotte Skov Kjær, Inger Å. Rasmussen og undertegnede et ordentligt hak i tuden.
Ja, det skulle såmænd ikke undre om der ikke kunne blive en rigtig sag ud af det
hvis man altså har 100 % orden i tingene Søren Lind Jensen!
Jeg har tænkt en del over Dansk Folkeparti's medlemspolitik i den senere tid. Og man kan
stille sig det spørgsmål om DF reelt har sin berettigelse i et demokratisk samfund.
Tænk hvis DF fik magt som de har agt, ja måske opnåede en majorierende
regeringsindflydelse. Med den praksis man hidtil har anvendt over for medlemmer der
tillader sig at stille kritiske spørgsmål. Kritikløst udrensning, hvordan vil det så
gå en opposition i folketinget, efter den gældende praksis vil enhver opposition blive
kynisk udrenset. Det giver unægtelig associasioner til den politik der førtes i Tyskland
fra 1930 1945. Navnet på et tysk SS- regiment: "Nordland" - lyder det
ikke bekendt i dine ører, Søren Lind Jensen? Er det ikke det navn du kalder din
sportsforening ude i Aarhus? Det er sært som det falder sammen med medlemspolitikken i
Dansk Folkeparti en uhyggelig tanke!!
DF foretrækker at bevare de små partiflag på landkortet over by og
amtsrådsmedlemmer også selv om man skal trampe redelighed og retfærdighed under
fode, man retter skamløst og uden blusel smed for bager selv mod bedre vidende
ikke sandt, Søren Lind Jensen partiets image fremfor alt og for enhver
pris! Lad os så se de regnskaber, som du jo står inde for er i "den fineste
orden", så vi kan få renset Bent Andersen og frues omdømme!! Ikke sandt Søren
Lind Jensen?!
Tekst & Musik:
Jens Jensen
Fuglevænget 8, 8500 Grenaa
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002