Grenaa Bladet - 18-02-03
Alsidigt kursusprogram fra FOF

Der er fortsat rigtig mange hold der starter op i februar og marts måned, siger skoleleder Lene Fribo fra FOF.

I Glæsborg starter et FOF-kursus i frihåndstegning med underviser Lene Bech Dalsgaard. Kurset henvender sig til folk, der elsker at tegne og som ønsker at blive bedre. Alle interesserede kan deltage fra nybegyndere til meget øvede. Du vil via et væld af øvelser opøve din personlige streg, din hurtighed og din evne til at "se". Vi vil arbejde med flere sider af den klassiske frihåndstegning fx. tegning efter opstilling, portrættegning og croquis.
Merete Stoltze underviser i nuno-filt på et Husflids-kursus i Glæsborg. I tynd filt og
nuno-filt kan man fremstille brugsting og let beklædning som f.eks. tasker, tørklæder, små bluser og veste På dette kreative og kunstneriske weekendkursus fremstilles filten i ren uld og evt. filtet sammen med et let silke- eller bomuldsstof. Kendskab til filtteknik vil være en fordel, men er ingen betingelse.
De nye færdselsregler er vigtige for alle, der færdes i trafikken. Har du kørekort er det vigtigt, at du holder dig a jour med de ændringer der sker. På dette korte opdateringskursus vil kørelærer Vivi Boe orientere om: De nyeste færdselsregler, fartregler, spiritusregler, vognbaneskift/sammenfletning, regler for fornyelse af kørekort. Undervisningen foregår på Vivis Køreskole i teorilokalet.
Foredraget Couscous i Cairo, som laves i samarbejde med Grenaa Kunstforening
blev en stor succes, hvorfor vi nu gentager foredraget også torsdag den 27. februar.
Tilmeld dig til en kunstnerisk, kulinarisk, kulturel oplevelse på Restaurant Filip hvor Morten Skovmand og Lars Sand Kirk fortæller om ægyptisk arkitektur og kunst: pyramiderne, Faraonernes paladser, Luxor, Assauan og den gamle ægyptiske kunst.
Efter foredraget serveres middag med couscous og andre arabiske retter.
Tilmelding senest 19. februar til FOF.

FOF har netop oprettet et ekstra kursus i syning. Underviser er Bodil Kristensen, hun vil undervise i alt indenfor moderne tøjsyning til baby, børn, unge og voksne.
Måske trænger hynderne til havemøblerne, campingvognen eller sejlbåden til en udskiftning. Du kan også medbringe mindre møbler pa dette FOF-kursus med møbelpolstring. Møbelpolster Knud Erik Christensen fra Randers vil over 2 weekender vise alle grundteknikker til møbelpolstring. Undervisningen foregår ved Stof, Tøj og Træsko, Mellemstrupvej 4, Grenaa. Knud Erik Christensen har mere end 40 års erfaring indenfor faget og har eget polsterværksted i Randers. Han vil medbringe specialværktøj, der vil også være mulighed for at handle værktøj og specialmaterialer ved ham.
Kunsten at kommunikere er ikke let, men på dette kursus vil du få lejlighed til at gå på opdagelse i den sproglige verden og komme bag om ordene. Er du i din dagligdag altid opmærksom på, om du helt nøjagtigt ved, hvad dine medmennesker taler om? Opfatter andre mennesker måske noget andet ved det du selv siger, end det du i virkeligheden mener? På kurset introduceres NLP, som står for Neuro Lingvistisk Programmering. Ved at lære nogle enkle NLP-teknikker finder du ud af betydningen af det, der bliver sagt og du vil blive endnu bedre til at forstå og kunne hjælpe både dig selv og andre. Du vil sikre dig en god feedback og herved styrke og beherske kunsten at kommunikere.

Er du stresset har du måske behov for et kursus i stress-styring. NLP-terapeut Catharina Siemerling vil på dette korte kursus give redskaber til, hvordan man styrer sin stress positivt. Kurset foregår i Kulturhuset Pavillonen og i prisen er indregnet en lille lækker frokost. Brug dette tilbud som et veninde-arrangement, hvor I hygger jer og samtidig lære noget nyttigt sammen.
Et andet FOF-tilbud, hvor det også er godt at være to til er en Salsa-lørdag, hvor der undervises i svingende, hed latinamerikansk "folkedans".
Salsa er en pardans, så mænd er meget velkommen, men man kan naturligvis også melde sig enkeltvis. Underviser er Messala Stigsen, som præsenterer kurset således:
Enjoy Afro-Carribean style Salsa with Haitian Bom, Messala Stigsen. Salsa is a form of rythmic dance, typical of the Latin-American countries, that will expose you to the magic of this dance form. A combination of African rythms, French Minuet melodies, modern translation into the hottest dance form in the Central American countries from Miami to San Fransisco to Rio and Chile. Bom of this heritage, Salsa provides an erotic freedom of expression and intimacy with your partner.
Under Grenaa Kunstskole tilbydes et kursus i Croquis-tegning. Undervisningen foregår en enkelt lørdag, hvor du under kunstner Ketty Steffensens kyndige vejledning laver hurtige skitser og langsomme studier efter levende model.
Turistsæsonen nærmer sig, så vil man betjene de tyske turister var det måske en ide med et kursus i turist-tysk. Kurset foregår på Glæsborg Skole og du vil få genopfrisket det helt elementære tysk, så du kan handle, snakke og gøre dig forståelig.
Tilmelding senest 17. februar 2003.

Du kan også se vore mange spændende tilbud på vores hjemmeside www.fof-grenaa.dk - det skulle glæde os at tage godt imod dig, slutter Lene Fribo.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002