Byggematerialer for 80.000 kroner er »forsvundet« |
Fra et sommerhus på Tigervej i Ebeltoft forsvandt der torsdag den 23. januar ved middagstid byggematerialer til en værdi af 80.000 kroner. Det være sig Rockwool og tagplader med videre. Byggematerialerne er blevet afleveret med lastbil, og al sandsynlighed taler derfor for, at de også er blevet fjernet via et sådant køretøj. Denne pålæsning kan meget vel være blevet set af beboere i området eller tilfældigt forbipasserende, og skulle det være tilfældet, bedes man henvende sig til Grenaa Politi på tlf. 86 32 10 11.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002