Den
hotteste konfirmand-mode året 2003 kan byde på blev fyret af ved to modeshows i Grenaa! |
![]() |
![]() |
![]() |
|
![]() |
Tirsdag og onsdag aften i sidste uge sørgede de
sammenhængende tøjbutikker Mr. Rasmus, Freeq og Rasmine i henholdsvis Storegade og
Lillegade for at lægge tøj og rammer til årets to første konfirmand-modeshows i
Grenaa. Vordende konfirmander og deres forældre havde med andre ord her en god chance for
at danne sig et overblik over, hvordan den hotteste konfirmand-mode anno 2003 ser ud. Det
gjorde sig gældende både hvad angår selve konfirmand-tøjet til såvel drengene som
pigerne, som 2. dags-tøjet til begge køn. Der var mange gode bud på begge stilarter -
herunder både noget klassisk og noget ovre i den mere avancerede og sofistikerede
afdeling.
På gaveidé-siden var der også inspiration at hente disse to aftener. Østergades Guld
& Sølv sørgede for smykke-siden, mens expert kunne levere gaveidéer indenfor genrer
som musikanlæg med videre.
At lokkerne sidder helt rigtig i forbindelse med ens konfirmation, er heller ikke helt
uden betydning, så Salon Thygesen ved frisørmester Joan Thygesen havde sørget for at
udsætte modellerne for den absolut hotteste hårmode til aldersgruppen lige nu.
Det er endvidere de færreste der bliver konfirmeret i barfodet tilstand, og til denne
store gruppe havde Skoringen ved skotøjshandler Peder Svenstrup sørget for inspiration
til de vordende konfirmander. Brillemoden må heller ikke glemmes i denne sammenhæng, og
i så henseende var Nyt Syn i Grenaa indforskrevet blandt de deltagende butikker.
Aftenen var yderligere garneret med et underholdende danseindslag fra Bekker Dans, ligesom
McDonalds Grenaa var med som sponsor på traktements-siden, idet der blev budt på en
hamburger og en sodavand til aftenens publikum. Endvidere blev der foretaget lodtrækning
om diverse gavekort.
Fotos: Lene Madsen
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002