Efterskolen i Dalstrup er gået i betalingsstandsning |
Efterskolen Fremtidsbroen.dk, der holder til i de gamle plejehjemsbygninger
i Dalstrup ved Grenaa, er gået i betalingsstandsning. Svigtende elevtal angives som
årsag,
men skolen agter ikke desto mindre at køre videre. (arkivfoto)
Efterskolen Fremtidsbroen.dk i Dalstrup ved Grenaa
mangler penge og har standset sine betalinger. Årsagen til de økonomiske problemer er,
at der er for få elever, oplyser forstander Jørgen Thiele til Århus Stiftstidende.
Skolen har budgetteret med 75 elever, men nåede kun omkring de 60 for indeværende
skoleår. I øjeblikket er der kun 54 elever på Fremtidsbroen.dk, og på trods af
betalingsstandsningen, så fortsætter de deres skolegang på stedet skoleåret ud.
Forstanderen oplyser, at skolen nu sælger en del huse og jord fra, og desuden vil han
søge fonde om hjælp til den fortsatte drift.
- Vi forventer at køre videre næste år, hvor elevtallet tegner til at stige, siger
Jørgen Thiele.
Skolen har både danske elever samt unge fra Litauen, Estland samt Palæstina, Kosova og
Afghanistan.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002