| Kino's program |
Grenaa Kino's program i indeværende uge byder
fortsat på denne vinter-sæsons helt store blockbustere, nemlig »Ringenes Herre - De To
Tårne« og »Harry Potter - Og Hemmelighedernes Kammer«. Derudover kører Kino den nye
danske børne- og familiefilm »Bertram & Co.«, der er lavet på baggrund af Bjarne
Reuters børnebog »Abdullahs Juveler«. Lone Scherfig - hende med »Italiensk For
Begyndere« - har lavet sit bud på en dansk dogme-film, der såmænd foregår i Skotland.
Den hedder »Wilbur Begår Selvmord«. I den kommende weekend vil det også være muligt
at se den nye Disney-tegnefilm »Skatteplaneten«, og søndag den 12. januar er faktisk
sidste chance for at få den oplevelse med i den lokale biograf.
Den næste Danmarkspremiere i Grenaa Kino er én af de helt store af slagsen, idet der er
DK-premiere på den nye James Bond-film »Die Another Day« den 24. januar.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002