| Samaritter søges |
ASF Dansk Folkehjælp i Grenaa søger samaritter
til et stykke frivilligt arbejde, der i 2002 omfattede 2526 vagttimer, 565 skader, 204
isposer, 144 meter støttebind og 11 ambulancer. I alt var man engageret i 35
arrangementer i 2002. Opfordringen lyder således:
- Bliv samarit i Grenaa. Vær med til at hjælpe tilskadekomne ved for eksempel koncerter
og idrætsarrangementer med videre. Vi afholder kursus i akut hjælp for nye og gamle
samaritter i førstehjælp, skadesbestemmelse, skadesbehandling og alarmering. Det sker i
weekenderne den 25.-26. januar samt den 1.-2. februar, siger Jan Dittmer, Anemonevej 19 i
Grenaa, der er vagtfordeler og instruktør i ASF Dansk Folkehjælp i Grenaa.
Kurset er gratis, men deltagelse forudsætter medlemsskab af foreningen formedelst 190
kroner pr. år. Under kurset får man morgenmad og frokost samt undervisningsmaterialer.
Tilmelding til kurset kan ske ved henvendelse til Jan Dittmer - dog senest den 22. januar.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002