| Ihærdige tyve ved Metax i Grenaa... |
Der var natten til søndag i forrige weekend
nogle særdeles ihærdige tyveknægte på spil ved Metax-tankstationen på Fasanvej i
Grenaa. Pengeautomaten til tankanlægget blev opbrudt ved hjælp af en vinkelsliber - med
samt en generator til at drive vinkelsliberen.
Man fik oså et kontantbeløb med sig derfra, omend det var relativt beskedent, da det
ikke var så lang tid siden, at anlægget var blevet tømt for kontanter. Altså på
lovformelig vis, forstås. Men ikke nok med det, så opbrød tyvene af uransagelige
årsager også et teknikrum, hvor man gav sig af med at tømme en 6 kilo's pulverslukker.
Og vaskehallens tag var man også omkring, idet man her brugte tid og kræfter på at
fjerne et overvågningskamera. Eftersom der er kraftig belysning på sådant et
tankanlæg, er chancen for, at nogen har set noget, bestemt til stede, og man må som
vidne meget gerne henvende sig til ordensmagten med sine observationer på fasanvej denne
aften/nat til søndag den 29. december. Det kan ske på tlf. 86 32 10 11.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002