En kombination af et stærkt dalende børnetal i Grenaa Kommune over de nærmeste år - plus en særdeles stram økonomi - har fået Forvaltningen for Familie og Kultur til at foreslå politikerne en lukning af Mølleskolen. Børnene i skoledistriktet skal i stedet deles ligeligt mellem Søndre Skole og Toubroskolen. Men forslaget indebærer ikke en total lukning af Mølleskolen, idet man påtænker at gøre det til et center for forskellige former for specialundervisning. Det vil sige en samling af de omkring 85 børn i Grenaa Kommune, der i forvejen er inde i et specialundervisningsforløb. Børnene på Søren Kanne Skolen i Grenaa påtænkes således udflyttet til Mølleskolen, og ligeså med børnene i det kostskoleprojekt, som man oprindeligt har haft den tomme PPR-bygning i Lyngby i tankerne til. Søren Kanne Skolen vil så i stedet blive frigjort til daginstitutionsformål, mens PPR-bygningen i Lyngby påtænkes solgt.

Sparer 3 millioner kroner på driften
Ved en lukning af Mølleskolen har man beregnet sig frem til at kunne spare 3 millioner kroner på driften af skolevæsenet årligt. Sparekravet, som er blevet udstukket, er imidlertid på 7,7 mio. kroner, så selv om man beslutter at nedlægge Mølleskolens distrikt, er man stadig et stykke fra sparekravet. Det voldsomme sparekrav er udsprunget af tal, der viser, at der - ifald man lader stå til - kommer til at mangle 30 millioner kroner på næste kommunale budget for at få indtægter og udgifter til at nå sammen. Helhedsplanen for folkeskolen, som et samlet byråd har besluttet at stå bag, skal selvsagt revurderes, hvis man beslutter at lukke Mølleskolen. Oprindligt lød planen på opretning af folkeskolerne for et beløb på 60 millioner kroner over de næste fire år. Følger man forvaltningens forslag om at lukke Mølleskolen som folkeskole, og i stedet gøre den til et specialundervisningscenter med mange små enheder, så er det borgmester Gert Schou's vurdering - også med skyldig hensyntagen til en meget stram økonomi - at den samlede til Helhedsplanen i stedet kommer til at lande på en 40-45 mio. kroner - plus at den sandsynligvis strækkes mindst et år ud over hvad der er planlagt. Det vil sige inklusive år 2007.

Politisk uenighed omkring en lukning af Mølleskolen
Forvaltningens debatoplæg til en ny skolestrukttur i Grenaa Kommune har været igennem diverse udvalgsbehandlinger, og der tegner sig umiddelbart et lidt broget billede. Opbakningen til forslaget er således langt fra total. Venstre har meldt fra.
- I Venstre's gruppe har vi den holdning, at hvis der bliver tale om en nedlæggelse af Mølleskolen - eller en anden skole - er det relevant at se på hele skolestrukturen i kommunen. Og med hele skolestrukturen mener vi alt hvad der har med børn i skolealderen at gøre. Det inkluderer således også alle funktioner i den nuværende Børne- og Unge Rådgivning. Vores holdning er, at vore folkeskoler skal have en størrelse, der giver en reel mulighed for en 3-deling af skolerne - med tilstrækkeligt mange børn til at opnå et velfungerende lærerteam i hver afdeling. Så vidt muligt skal alle opgaver med børnene kunne løses på den enkelte skole, udtaler gruppeformanden Svend Brandstrup Hansen.
- Vi er således imod at etablere en skole på Mølleskolen med alle kommunens specialtilbud til skolebørn, men vi er meget positive overfor en struktur, der tilgodeser større grad af kvalitet i både normal undervisning og specialundervisning, fortsætter han.

Udvalgsformand kan ikke rigtig se noget alternativ
Den socialdemokratiske formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Valdemar Haumand, kan ikke rigtig se noget spiseligt alternativ til en lukning af Mølleskolen.
- Vi står med et voldsomt sparekrav på området, samtidig med, at børnetallet fortæller os, at fire folkeskoler er nok. Samtidig koster hver landskolebarn 5.000 kroner mere pr. år i forhold til et byskolebarn. Jeg ser det her forslag fra forvaltningen som en kærkommen mulighed for at opfylde halvdelen af sparekravet, samtidig med, at undervisningen holdes på det nuværende niveau, og hvis alt går vel kan niveauet faktisk højnes, idet ressourcerne fordeles på fire skoler i stedet for fem. Alternativet er grønthøster-metoden, hvor der bliver udmeldt forholdsvise sparekrav på hver enkelt skole, og det vil uvægerligt medføre forringelser af undervisningen på alle fem skoler, siger Valdemar Haumand, der godt ved, at forslaget er lig med lærerafskedigelser, men at disse næsten fuldt ud vil kunne klares via naturlig afgang, idet Grenaa Kommune har en stor lærergruppe i den pensionsmodne alder.

Mølleskolen ligger forkert
Borgmester Gert Schou kan heller ikke se andre muligheder end en lukning af Mølleskolen.
- Vi skal spare nogle store millionbeløb, vi må og vil helst heller ikke sætte skatten op og vi vil under ingen omstændigheder sættes under administration. Jeg ved godt, at der er tale om lukning af en meget god skole, men husk på, at vi opretholder bygningerne i kommunalt regi, idet vi samler specialundervisningen på skolen, og hvis behovet for en femte folkeskole i kommunen genopstår om 10 år, ja så kan vi jo blot genetablere den for relativt små midler. Vi kan bruge Mølleskolen som en »buffer« i systemet, siger han, og fortsætter.
- Og kigger vi på det rent geografisk, så må vi sige, at den ligger forkert. Uden optag fra Fuglsang-området er der reelt ikke et elevgrundlag for skolen. Skolen blev bygget før kommunesammenlægningerne i 1970, og den ville således aldrig være blevet bygget efter 1970, siger Gert Schou.
Hans partifælle i Økonomiudvalget Niels Erik Iversen har taget forbehold i sagen, og SF's Tom Mortensen har meldt ud, at han synes, at Østre Skole i Grenaa skal nedlægges i stedet for Mølleskolen. Dansk Folkeparti's Bent Andersen og De Konservatives Poul Bach er imidlertid for en lukning af Mølleskolen, og lykkes det for Gert Schou og Valdemar Haumand at få overbevist partifællerne om det fornuftige heri, så er der faktisk et spinkelt flertal for forvaltningens forslag i byrådet, som skal behandle sagen på et byrådsmøde tirsdag den 11. juni i indeværende uge. Er der et flertal, skal sagen imidlertid ud i offentlig høring før en endelig beslutning kan træffes. Lukning af et skoledistrikt er ikke noget man gør fra den ene dag til den anden. Der kommer således til at gå op mod tre måneder - med indsigelser og partsindlæg med videre - før byrådet er klædt på til at træffe en endelig afgørelse.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002