Brand i Bærhaven |
Rækkehusbeboelsen Bærhaven i Fuglsang i Grenaa oplevede en brand onsdag i sidste uge. En beboer og hans to hunde blev reddet ud af et af rækkehusene efter der var gået ild i mandens sofa. Alt indboet blev totalt raseret ved branden, og rækkehuset blev desuden ganske svært brandskadet. De to hunde måtte en tur omkring dyrehospitalet med vejrtrækningsproblemer på grund af den kraftige røgudvikling i lejligheden, mens den mandlige beboer blev indlagt på sygehuset til observation for røgforgiftning. Branden opstod omkring middagstid, og det var nogle beboere området, der fik tilkaldt Grenaa Brandvæsen. De lokale brandfolk fik hurtigt hevet mand og hunde ud af lejligheden og branden under kontrol.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002