Bygma Steen Præst Trælast har fundet en trailer-vinder |
Lørdag den 11. maj var der stort maj-marked hos Bygma Steen Præst Trælast i
Grenaa, og i den forbindelse blev der i Grenaa Bladet udskrevet en konkurrence om en
trailer til en værdi af hele 6.800 kroner. Konkurrencen gik ud på, at man skulle tælle
hvor mange Bygma-maskotter, der var på den pågældende Bygma-annonceside i Grenaa
Bladet. Bygma Steen Præst Trælast modtog rigtig mange konkurrence-besvarelser med det
rigtige svar - som var 15 stk. Bygma-maskotter - og blandt disse rigtige besvarelser blev
den heldige vinder udtrukket. Traileren gik til Tommy Christensen, Gyvelbakken 14 i
Grenaa, som på billedet modtager den flotte præmie af... (spørg lige Niels hvad han
hedder) fra Bygma Steen Præst Trælast i Grenaa.
Bygma-kæden fylder i øvrigt rundt i disse dage. Kæden fylder 50 år, og det markeres
naturligvis også hos Bygma Steen Præst Trælast på Åstrupvej i Grenaa. Det foregår i
dagene torsdag den 30., fredag den 31. maj og lørdag den 1. juni.
Grunden til Bygma-koncernen blev således lagt tilbage i maj 1952. I dag omfatter Bygma et
landsdækkende net af trælasthandler med tilhørende byggemarkeder, håndværkbutikker og
køkken/badcentre. Gennem årene har Bygma opnået en stor succes, som blandt andet
skyldes de enkelte virksomheders selvstændighed i form af egen ledelse. Det giver en
fleksibel forretningsgang, der tilpasses lokalt, hvor Bygma's medarbejdere er i tæt
kontakt med kunderne, og således kan yde dem hurtige og optimale løsninger på et
kvalitetsmæssigt højt niveau.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002