18-12-01

Hærværk i Grenaa

Grenaa Blad logo

Forrige weekend bød på en del hærværk i Grenaa. Det gik blandt andet ud over en ejendom på Enghavevej. Her knuste ukendte gerningsmænd en rude til hoveddøren. Det skete ved 04-tiden natten til lørdag. Natten til søndag var den så gal igen. Denne gang Jeppe Aakjærsvej og her gik det ud over henholdsvis et flethegn og et træstakit. Tæt derved - på Chr. Winthersvej - var formentlig de samme gerningsmænd i aktion påny. Her blev der nemlig smadret 12 stk. havelamper, 3 lyskæder blev revet ned og flere lerkrukker knust.
Endelig blev der denne nat begået hærværk mod en bil, der holdt parkeret i Mogensgade i Grenaa. Et sidespejl blev flået af, og ligeså med nogle pyntelister. Ridser i lakken kunne gerningsmændene også levere.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2001