11-09-01 |
|
Sund motion hos GIF-Gymnastik |
![]() |
Så starter GIF-Gymnastik på en ny sæson, og afdelingen glæder sig til at se en masse glade gymnaster.
- Vi ved jo alle sammen, at motion er sundt - at man bliver glad når man rører sig og kommer ud blandt andre mennesker. Det er også lærerigt og dejligt, at møde nye mennesker, siger afdelingens formand Dora Rasmussen, og hun fortsætter:
- Børneholdene og aerobic er startet, men der er stadig ledige pladser på holdene, og man kan sagtens nå at komme med. Vores nyhed i år er "Svedeholdet" der startede i sidste uge. Vore voksne gymnaster - både kvinder og mænd - og far/mor/barn-holdet starter i indeværende uge. Kom og prøv nogle forskellige hold inden du bestemmer dig. Man behøver ikke at betale den første gang. Vi vil hellere, at du finder det hold, der passer dig bedst, siger GIF-Gymnastiks formand Dora Rasmussen, Kløverbakken 3, 8500 Grenaa, der kan kontaktes for yderligere oplysninger.
Herstående fotos er taget i forbindelse med afdelingens opvisninger ved dette års Open By Night i Grenaa.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2001