11-09-01

En kreativ fritid med Kunstskolen i Grenaa

Grenaa Blad logo

Kunstskolen i Grenaa har mange fine og spændende aktiviteter at byde på her til sæsonen 2001/2002. Kunstskolen har fået et dejligt aktiv i Kulturhuset Pavillonen, og man forventer og fornemmer, at der kommer til at foregå meget omkring skolen i den forestående sæson. Ikke mindst via gode lærerkræfter. Således står den lokale kunstmaler Ketty Steffensen for undervisning i tegning, ligesom hun også underviser i chroki-tegning på Kunstskolen. Undervisning i oliemaleri er lagt i hænderne på Johanne Pedersen. Der er stadig ledige pladser på malerholdet. To gange om året tager kunstskolen på kunstudstilling og foredrag, som er gratis for medlemmerne. Den 28. november er der et sådant foredrag ved Anita Mosfeldt Laursen. "Kunsten at tale uden ord" kalder hun dette foredrag omkring kunstneren Christian Lemmerz.
Kunstskolens kontaktperson er Gerda Jensen, Sandstumpvej 49, 8500 Grenaa.

Kunstskolen i Grenaa - der her ses i aktion hos Sadolin Farveland i Grenaa i forbindelse med dette års Open By Night i Grenaa - er klar med en ny sæson.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2001