11-09-01 |
|
Biler og cyklister kørte sammen |
![]() |
Politiet kunne i forhold til forrige weekend notere sig to tilfælde af trafikuheld, hvor henholdsvis en cyklist og en bilist var impliceret. I begge tilfælde fordi bilisten ikke overholdt sin ubetingede vigepligt. Lørdag eftermiddag skete det første trafikuheld af slagsen. En 57-årig mandlig bilist fra Ebeltoft kørte ud på Kystvejen fra en ejendom ved vejen. Dermed ramte han en 18-årig ung mand på cykel, der fik knækkede tænder og knubs og skrammer ud af nærkontakten med bilen.
Uheld nummer to skete også om lørdagen. Det foregik i krydset Søgade/Strandgade i Grenaa. En 39-årig kvindelig bilist foretog en venstresvingning fra hajtænderne og ud på Strandgade fra Søgade, og overså derved en jævnaldrende kvindelig cyklist, der efterfølgende måtte en tur på skadestuen til behandling for diverse knubs og skrammer.
Weekenden bød på endnu en ubetinget vigepligt. I en midnatstime kørte en traktor med halmvogn ud fra en grusvej på Ydesmindevej i Midtdjurs Kommune. Derved kørte føreren ud foran en personbil, og så sagde det ikke overraskende BANG!. Her skete der dog kun materiel skade.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2001