20-06-2001

Mange »lopper« skiftede ejer hos DLG i Glesborg

Grenaa Blad logo

DLG loppemarked 2001 - børn som spiser pølser (Fotos: Lene Madsen)Nørre Djurs Håndboldklub afviklede i weekenden den 9.-10. juni sit årlige loppemarked hos DLG i Glesborg. Loppemarkedet er ét af de største og mest velbesøgte loppemarkeder på hele Djursland, og forrige weekends loppemarked var ikke nogen undtagelse. Der kom således folk fra både nær og fjern for at gøre en god handel, og mange loppe-effekter nåede således at skifte ejer i løbet af weekenden. Overskuddet fra loppemarkedet bliver sikkert også derefter, men der er også brug for pengene, da Nørre Djurs HK har en stor og velfungerende ungdomsafdeling, der fordrer et vist økonomisk fundament for at kunne køre optimalt.

Et stort antal hjælpere var igen i aktion omkring Nørre Djurs-loppemarkedet. Både med henblik på at køre de mange forskellige loppe-effekter fra folks private hjem til DLG i Glesborg, og som sælgere af loppe-effekterne de to dage. Mottoet omkring indsamlingen af effekter var som tidligere år: »De får ryddet op - Vi får penge til vores ungdomsarbejde«.

Som det fremgår af billederne kunne man kigge på loppe-effekter både udendørs og indendørs hos DLG i Glesborg i forrige weekend.
DLG loppemarked 2001 - salg af tallerkener (Fotos: Lene Madsen)
DLG loppemarked 2001 - folk som kikker (Fotos: Lene Madsen)

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000