20-06-2001

En markedsdag med gøgl ved Grenaa Søndre Skole

Grenaa Blad logo

En markedsdag med gøgl ved Grenaa Søndre Skole - børn som kaster med bolde (Fotos: Lene Madsen)En markedsdag med fest og gøgl er noget Grenaa’s forskellige skolefritidsordninger samles omkring hvert år - således også i år. Og arrangementet - der meget naturligt er døbt »Markedsgøgler-dag« - har faktisk fundet sted. Fredag den 8. juni kaldte Søndre Skole således til fest og gøgl i skolegården. Som det fremgår af herstående billeder kunne SFO-børnene prøve forskellige »forlystelser«, såsom det at prøve at ramme plet ved at kaste en våd svamp i hovedet på en SFO-kollega, hoppe i hula-hop-ringe, eller søge ind i karamel-boden blandt meget andet. Arrangementet blev holdt i en periode med dårligt vejr, men SFO-personalerne havde is i maven - det fik børnene vist nok også for den sags skyld - og satsede på at afvikle Markedsgøglerdagen på trods af truende skyer og mange regnvåde og blæsende dage forinden. Og satsningen lønnede sig, for vejret skikkede sig ganske pænt hele dagen med pæne temperaturer og ingen regndråber.
En markedsdag med gøgl ved Grenaa Søndre Skole - hoppeborg (Fotos: Lene Madsen)
En markedsdag med gøgl ved Grenaa Søndre Skole - børn der leger med hulahopringe (Fotos: Lene Madsen)

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000