20-06-2001

Trafikuheld mellem toget og en traktor

Grenaa Blad logo

Nærbanetoget mellem Grenaa og Århus kom i karambolage med en traktor i overskæringen ved Kærbyvej mellem Grenaa og Kolind mandag eftermiddag i sidste uge. Traktoren, der blev ført af en 39-årig mand fra Grenaa, var i færd med at klippe græsrabatter, og idet traktoren ville forcere overskæringen kom dens klippemaskine i nærkontakt med en træpæl. Dermed kunne traktoren ikke tilstrækkeligt hurtigt bevæge sig frem eller tilbage, idet toget i samme nu dukkede op på strækningen. Sammenstøddet mellem tog og traktor var dog ikke voldsommere end at ingen kom noget til, samtidig med, at der kun skete minimal materiel skade i forbindelse med ulykken.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000