20-06-2001

Lange fingre fra moder Rusland

Grenaa Blad logo

Grenaa Politi måtte i sidste uge håndtere nogle langfingrede elementer fra moder Rusland. Der var tale om søfolk fra et russisk skib, der havde anløbet Grenaa Havn. En 35-årig mand af ukrainsk oprindelse blev således noteret for butikstyveri i Kvickly i Grenaa, hvor han mandag eftermiddag forsøgte at score sig barbergrej med videre til en værdi af 200 kroner. Og natten til mandag stjal en 30-årig russer fra skibet en redningsflåde og nogle projektører fra ophugningsfirmaet Fornæs Aps. på Grenaa Havn. Også han måtte pænt aflevere de stjålne effekter igen, og tillige erlægge en bøde ved kasse 1 på Politigården før han kunne vende tilbage til sit skib.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000