15-02-2001

Grenaa-biler på nettet rykker!!

Grenaa Blad logo

Samarbejdet mellem Grenaa Bladet og de lokale DAF-forhandlere omkring annoncering af brugte biler via hjemmesiden http://www.grenaa-biler.dk på Internettet, er nu ved for alvor ved at vinde fodfæste. I løbet af hjemmesidens blot tre måneder lange levetid har siden haft over 2300 besøgende, men hvad der er nok så interessant er, at søgningen til www.grenaa-biler.dk er stærkt stigende. Således er der sket mere end en fodobling i besøgstallet i januar måned sammenlignet med november og december tilsammen. I november var der 523 personer, der klikkede sig ind på siden for at få overblik over brugtbilsmarkedet hos bilforhandlerne i Grenaa og omegn, mens 603 gjorde noget tilsvarende i december måned. Men i januar kom så det helt store skred i den rigtige retning med 1234 gæster på hjemmesiden - svarende til 39,8 besøg dagligt.

For at øge kendskabet til hjemmesiden yderligere, er der via forhandlerne sendt bagrude-streamers i omløb for www.grenaa-biler.dk.

Der sker en løbende opdatering af hjemmesiden, så det alt andet lige hele tiden er et retvisende billede af brugtbilsmarkedet i Grenaa og omegn man får, idet man klikker sig ind på siden. Hver forhandler præsenterer sit aktuelle udvalg af brugte biler, men man kan også klikke sig ind på et givent bilmærke, og derved få et overblik over helt nøjagtig hvilke forhandlere, der har netop dette bilmærke/model til salg på et givent tidspunkt. Herunder oplysninger om pris og diverse relevante data omkring den enkelte bil.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000