15-02-2001
Grenaa Byråd skal snart aflevere høringssvar om havvindmøllerne

1 vindmølle bliver ofret - men ellers tegner der sig fortsat et politisk flertal for vindmølle-projektet!

Et enigt Økonomiudvalg under Grenaa Byråd besluttede på et møde tirsdag i sidste uge at anbefale overfor et samlet byråd, at VVM-redegørelsen omkring havvindemølle-projektet ud for Grenaa Havn - Grenaa Havn Vindenergi - tages til efterretning. Samtidig vurderer udvalget, at projektet er i fuld overensstemmelse med lovgivningen, når det gælder placeringen af de 9 havvindmøller på Kalkgrunden. Dog er man indstillet på, at der skal vinkes farvel til den ene mølle, der i projektet ligger tættest på havnens tekniske anlæg, idet en mulig - omend ifølge VVM-redegørelsen svag - støjgene herfra i forhold til beboerne i havnebyen, hermed elimineres fuldstændig. Byrådet kan godt spænde ben for denne ene mølle, idet den som den eneste af de 9 ligger indenfor et kommunalt lokalplan-område. De øvrige befinder sig i søterritorium, og byrådet har derfor ikke nogen myndighedsbeføjelser på området i forhold til disse. Grenaa Kommune er kun høringspart i forhold til denne del af projektet, omend en meget vigtig høringspart. Den endelige afgørelse ligger i Energistyrelsen, som modtager indsigelser og høringssvar frem til den 27. februar. Det er netop i dette lys den nuværende politiske behandling af sagen skal ses, idet Grenaa Byråd skal indsende et høringssvar til Energistyrelsen. og står det til Økonomiudvalget, så bliver det et positivt høringssvar der sendes afsted, idet sagen behandles på næste uges - formentlig overordentligt velbesøgte - byrådsmøde tirsdag den 20. februar. Altså positivt i forhold til projektmagerne, Jysk Vindkraft, NEG Micon og Grenaa Havn, der gerne vil have lov til at opføre de ni 95 meter høje havvindmøller på Kalkgrunden i en 2,2 km. lang bue ud fra den yderligste mole på Grenaa Nordhavn.

En særdeles følelsesladet og til tider overophedet debat, hvor specielt vindmøllemodstanderne har forstået at markere sig med nogle heftige udfald mod projektet, får ikke fire af de fem politikere i Økonomiudvalget til at ryste på hånden - og dermed gå imod hvad de tidligere har stemt for i byrådssalen omkring vindmølle-projektet. De fire vindmølle-tilhængere i Økonomiudvalget går således ind for følgende indstilling, som det femte medlem af ØK, Venstre’s gruppeformand Svend Brandstrup Hansen, ikke kunne medvirke til:

»På denne baggrund (altså det, at VVM-redegørelsen tages til efterretning og at projektet er i overensstemmelse med lovgivningen) indstiller et flertal af Økonomiudvalget bestående af Gert Schou(S), Egil Classen(Grenaa-Listen), Knud Kildal(V) og Henry Møller(S), at der afgives høringssvar hvori det meddeles, at ansøgningen ud fra en helhedsbetragtning kan anbefales imødekommet - dog således at mølle nr. 1 udgår.

Såfremt byrådet beslutter, at mølle nr. 1 udgår af det foreliggende projekt, kan et flertal (bestående af de fire førnævnte personer) gå ind for, at en eventuel mølle nr. 9 søges placeret som den sidste i projektets bueslag, såfremt projektansøgerne måtte ønske det.«

Svend Brandstrup Hansen har hele tiden været modstander af projektet, så det er der ikke noget overraskende i, at han ikke kan medvirke til denne del af indstillingen.

Byrådsflertal for møllerne i vente
Men det er altså ikke desto mindre den flertalsindstilling, der skal stemmes om i næste uge i byrådet, og selv om et par hundrede arrige vindmølle-modstandere skulle stå og puste byrødderne i nakken under byrådsmødet, så skulle det gå meget mærkeligt til, hvis ikke der er et flertal for denne indstilling. Byrådet har ved to tidligere lejligheder haft mulighed for at spænde ben for projektet, men gjorde det ikke. Begge gange tegnede der sig et flertal for at køre videre. Første gang var den 22. september 1998, hvor byrådet vedtog principielt at tiltræde projektet til opførelse af vindmøller på Kalkgrunden. Anden gang var den 7. september 1999, hvor byrådet tog den videre planlægningsprocedure til efterretning. Det skete med stemmerne 12-7. Det er dette flertal der næppe har ladet sig forrykke, idet der i al væsentlighed ikke er sket noget nyt omkring projektet i mellemtiden.

- Projektet er rent faktisk blevet justeret i forhold til indsigelser fra borgergruppen, fiskerne og de relevante myndigheder - her tænker jeg på Skov- og Naturstyrelsen - således at der er taget hensyn til både den visuelle påvirkning af landskabet og de mulige støjgener. Møllernes højde er blevet reduceret fra 105 til 95 meter, tilpasset et nyt opstillingsmønster, og så er vi enige om, at den mølle, der står tættest på havnen skal pilles ud af projektet. Når der er gjort har jeg meget svært ved at se, at der er noget at komme efter længere. Så er der tale en modstand, der er urokkelig, siger borgmester Gert Schou, der ser vindmølleprojektet som en mulighed for at skabe øget beskæftigelse og økonomisk udvikling i kommunen, samtidig med, at byen styrker sin grønne og miljøvenlige profil ved at signalere grøn energi. Og så synes Gert Schou faktisk også, at der rent visuelt er tale om et meget smukt projekt.

Bønnerup Havn er en ledestjerne
- Vindmøllerne på Bønnerup Havn er efter min overbevisning for tæt på havnemiljøet. Et sådant projekt ville jeg have været modstander af. Men ikke desto mindre opfører man p. t. 26 feriehuse, nærmest klods op af møllerne på lystbådehavnen, hvoraf de 25 pr. den 5. februar allerede var afhændet. Så at fremture, at møllerne på Kalkgrunden - altså et godt stykke ude i Kattegat - skulle have en negativ effekt i forhold til bosætning og turisme, er ganske enkelt helt ude i hampen. Tværtimod tror jeg, at møllerne er så flot et projekt, at der vil komme folk fra nær og fjern for at se dem. Der er jo tale om et forsknings- og demontrationsprojekt, som er ganske unikt, siger Gert Schou til Grenaa Bladet.
- Modstanden mod vindmøllerne er meget massiv, men deres argumenter holder ganske enkelt ikke vand. Det er min overbevisning, at dette vindmølle-projekt bliver et aktiv for Grenaa Kommune langt ud i fremtiden, og vi har som yderligt beliggende kommune i forhold til motorvejsnettet ganske enkelt ikke råd til at sige nej tak til et sådant projekt. Hvert år kæmper vi politikere med at få kommunens budget til at hænge sammen på grund af et vigende skattegrundlag. En uvildig revisorrapport viser, at vindmølleprojektet alt andet lige vil tilføre kommunekassen ekstra 2 millioner kroner i skat hvert år i 20 år. De penge kan vi godt bruge i bestræbelserne på at forhindre serviceforringelser og/eller skabe forbedringer i forhold til de offentlige serviceydelser, som borgerne efterspørger, siger Gert Schou videre.

Der skydes på forvaltningen
Kommunens egen tekniske forvaltning har imidlertid gennem hele sagsforløbet anbefalet, at politikerne vendte tommelen nedad - og gør det også her på falderebet. Endda i en grad, så forvaltningen af projektmagerne beskyldes for at lave en ensidig og unuanceret sagsfremstilling til ugunst for projektet. Havnedirektør David York Christensen siger:

- Lovgrundlaget er i orden. Alle spilleregler er fulgt til punkt og prikke, men alligevel forsøger forvaltningen at undergrave projektet med en perlerække af planlovs-bemærkninger, som slet ikke er relevante for det her projekt. Det er som om man med lys og lygte har ledt efter bemærkninger, der kan tolkes som værende til ugunst for projekt. Der er tale om en meget tendentiøs sagsbehandling, som jeg ikke kan betegne som andet end unfair, siger havnedirektøren.

Det, der har været forvaltningens opgave i denne ombæring, har været at forholde sig til VVM-regegørelsen. Om den er ok i forhold til lovens bogstaver, om der er noget, der ikke er blevet belyst ordentlig o.s.v., men forvaltningen går - kan man vist roligt sige - et lille skridt videre, idet den påny gør opmærksom på sin holdning til projektet, og endvidere gør opmærksom på det uheldige i, at lovgrundlaget for dette projekt er således, at kommunen reelt ikke kan spænde ben for det. Man taler således om et »hul« i lovgivningen.

»De ni vindmøller står i søterritoriet, og er ikke omfattet af planloven, og derfor heller ikke af regionplanen og kommuneplanen. Det betyder blandt andet, at kommunen ikke har nogen myndighedsbeføjelser på området. På grund af den kystnære placering har møllerne dog på en vis afstand en lignende effekt på kystlandskabet, som hvis de var landfaste«, skriver man til politikerne.

Og man fortsætter ud af samme tangent, idet man henholder sig til intentionerne i planloven, der blandt andet siger: »landets kystområder skal søges friholdt for bebyggelse og anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed«. Forvaltningen skriver her:

»Lovens bestemmelser for kystområderne administreres meget restriktivt af de overordnede myndigheder. Det virker derfor som et »hul« i lovgivningen, når der ikke gælder tilsvarende regler for den helt kystnære del af søterritoriet, hvor påvirkningen af kystlandskabet kan være ligeså stor, som hvis anlægget stod på land«.

Sagsbehandling uden nuancer
Gert Schou er enig med havnedirektøren i, at teknisk forvaltning fremstiller sagen lidt vel unuanceret.

- De skal naturligvis ikke lave sagsbehandling for at behage mig, eller andre byrødder for den sags skyld. De skal gøre et sagligt, grundigt og objektivt stykke arbejde. Når de er færdige med det, går jeg og de andre byrødder ind og laver politik på sagen. I den her sag har forvaltningen nok lige strammet den en tand i forhold til den rolle, som en forvaltning normalt har. Det vil sige forholdt sig til noget, som egentlig er et overstået kapitel i forvaltningsmæssig henseende. Det er som om man forsøger at skrue tiden tilbage til nogle af de tidlige faser af projektet. Den visuelle del er således forstørret meget op, selv om den del har været igennem en grundig behandling i alle relevante instanser - herimellem og ikke mindst i Energistyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen, som inden VVM-redegørelsen ikke havde de store betænkeligheder ved projektet. Faktisk har Energistyrelsen kaldt det et flot projekt, og Skov- og Naturstyrelsen har kaldt den planlagte opstilling for overbevisende, bortset fra den østligst placerede vindmølle, som man mente stod noget yderligt i forhold til det landskabsrum som Fornæs danner. Også noget der er justeret ind, siger Gert Schou, der i det hele taget synes, at modstanderne benytter sig af nogle skrækscenarier, som han har meget svært ved at forbinde med virkeligheden.

Skinger debat
- Vi har - og har haft - en god og sund debat, men jeg savner nogle bedre argumenter fra modstandernes side. Angrebene herfra foregår på et meget usagligt plan, og det er ikke noget der klæder modstanderne. Og så er debatten gået i selvsving, så tonen fra dag til dag bliver mere og mere skinger. Men vindmøller eller ej, så vil jeg slå mig til talsmand for, at vi bagefter skal og bør arbejde sammen omkring det fortsat at gøre Grenaa Kommune til en god kommune at bo og leve i, slutter han.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000