15-02-2001

AMU-Center Djursland har fået »pølsekurset« på menuen

Grenaa Blad logo

Reklame for Basisuddannelse i fødevarehygiejne hos AMU centerAMU-Center Djursland kan nu tilbyde det lovpligtige og stærkt omdiskuterede kursus indenfor fødevare-hygiejne - der er naturligvis tale om det famøse »pølsekursus«, som idrættens verden har forsøgt at bekæmpe med næb og kløer, men altså forgæves. AMU-Center Djursland har netop udsendt information til virksomheder og foreninger om »Basisuddannelse i fødevarehygiejne«, som er pølsekursets officielle navn.

Med virkning fra den 30. oktober 1999 skal alle medarbejdere (selvstændige, lønmodtagere og frivillige medarbejdere), der beskæftiger sig med tilvirkning af fødevarer i begrænset omfang, hvor der er en begrænset hygiejnisk og sundhedsmæssig risiko - og hvor vedkommende ikke har en uddannelse i fødevarehygiejne eller tilsvarende - gennemgå minimum en basisuddannelse i fødevarehygiejne.

Baggrunden for indførelsen af loven er, at antallet af fødevarebårne sygdomme i Danmark gennem de sidste årtier har været stigende. Først og fremmest er antallet af salmonella-tilfælde steget markant - fra under 1000 registrerede tilfælde i 1984 til cirka 5000 registrerede tilfælde i 1997, ligesom antallet af campylobacteriose-tilfælde er steget med 66 procent i samme periode.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000