15-02-2001

BTK Grenaa den mest vindende klub ved amtsmesterskaberne

Grenaa Blad logo

Amtsmesterskaberne i bordtennis blev igen i år en stor succes for den lokale klub BTK Grenaa, der sendte 34 spillere til Assentoft-hallerne den 28. januar. Det blev til ikke færre end 26 medaljer, og BTK Grenaa blev dermed den mest vindende klub ved amtsmesterskaberne - omend man blev fulgt til dørs af Rønde BTK, der hentede 25 medaljer.

BTK Grenaa har opnået en meget stor bredde i alle aldersklasser - såvel hos drengene som hos pigerne. Klubben havde således spillere med i semifinaler eller finaler i de fleste af rækkerne. Mange af de spillere, der startede i sidste sæson, har i år for alvor formået at gøre sig gældende, og også nogle af de nye spillere er allerede med helt fremme. Følgende BTK Grenaa-spillere kunne forlade Asstentoft-hallerne som amtsmestre 2001:

Doubler - Line B. Christensen-Line Sørensen i Yngre Pige C, Jeppe Gubi Mogensen-Rasmus Værum i Yngre Drenge B, Lene Grønfeldt-Dina Knudsen i Dame Junior A, Christina Louise Hansen-Trine Hansen i Dame Junior C, Casper Harrestrup-Mads Munk Madsen i Herre Junior M, Frank Jensen-Henrik Sørensen i Herre Elite og Torsten Møller-Jonas Witting Jørgensen i Herre B.

Singler - Mikkel Christensen i Puslinge B, Line Sørensen i Yngre Pige C, Christina Louise Hansen i Dame Junior C, Dina Knudsen i Dame Junior A, Casper Harrestrup i Drenge Mester, Jonas Witting Jørgensen i Drenge B, Frank Jensen i Herre Elite, Knud Erik Mikkelsen i Veteran C og Uwe Koch i Super Veteran Mester.

De næste udfordringer for spillerne bliver februar-stævnet hos venskabsklubben Fårevejle på Sjælland, Jysk stævne i Assentoft og afsluttende med Landsmesterskaberne i marts i Bjerringbro, Åkirkeby og Fuglsø.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000