18-12-2000
Prisen på fjernvarme får et lille nøk i Grenaa

Det bliver lidt dyrere for en andelshaver i Grenaa Varmeværk at modtage fjernvarme i 2001. De lidt over 4.000 andelshavere kan forvente en prisstigning på fjernvarme i størrelsesordenen 3-4%, og for et 100 m2 stort hus bliver det - alt andet lige - på årsbasis en merudgift til fjernvarme på cirka 200 kroner excl. moms. Det er effektbidraget, der får et lille nøk i vejret. Hidtil har man skullet betale 14 kroner pr. m2 bolig- og/eller erhvervsareal, men dette effektbidrag sættes fra og med 2001 op med to kroner til 16 kroner pr. m2. Abonnementsbidraget (600 kroner pr. måler) og forbrugsbidraget (310 kroner pr. MWh) fastholdes imidlertid uændret. Ifølge varmeværkets direktør Gert Schou er det første gang i 15 år, at Grenaa Varmeværk har set sig nødsaget til at foretage en reel prisstigning på fjernvarmen.


- Det har været nødvendigt at få justeret prisen en smule, for at få dækket Grenaa Varmeværks omkostninger ind. Vores energipriser - det vi skal betale vores leverandører for at kunne lave fjernvarme - er steget, og så må vi i den sidste ende også følge trop. Hos Midtkraft, der leverer halmkraftvarme til os, oplever man således øgede udgifter på grund af de voldsomme prisstigninger på diesel man ser for tiden. Det at bjærge halmen og transportere det til kraftvarmeværket, er således blevet dyrere på grund af de store prisstigninger på brændstof. Det giver så en afsmittende effekt hos os, hvor vi kommer til at skulle lægger 20 kroner ekstra for en Midtkraft-MWh, så prisen her bliver 290 kroner. Selv om Midtkraft er varmeværkets storleverandør, så gør energi-bidrag i form af overskudsvarme fra SCA Packaging Djursland og affaldskraftvarme fra det nu operationsdygtige, nyombyggede kommunale forbrændingsanlæg faktisk sit til at holde den gennemsnitlige pris pr. produceret MWh nede på 248 kroner. Til sammenligning kan man tage det beløb det koster Grenaa Varmeværk selv at producere MWh ved at brænde olie af. Her er prisen pr. MWh på hele 623 kroner. I år har varmeværket indtil videre kun brændt 80 tons olie af i så henseende, svarende til en halv procent af det samlede billede, så der må siges at være godt styr på energiforsyningen til fjernvarmen i Grenaa. Mens Grenaa Varmeværk har kunnet notere sig en prisstigning på olie på cirka 21% på et år, så kan man altså, fordi man stort set er uafhængig af det at skulle brænde olie af til fjernvarmeproduktion, nøjes med at sætte varmeprisen op med 3,3%.


- Oliepristigninger har således en lille afsmittende effekt hos os, men på grund af den energi-symbiose mellem afbrænding af biobrændsler, overskudsvarme fra industrien og affaldskraftvarme - som vi på det nærmeste er blevet berømte for i det ganske land - så er vi meget lidt sårbare overfor den slags, siger Gert Schou.


Læs mere om hvad der rører sig i Grenaa Varmeværk i næste uges udgave af Grenaa Bladet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000