18-12-2000 |
|
1. A. fra Mølleskolen sørgede for at Djurslands Banks juletræ blev pyntet op til jul |
![]() |
1. A. fra Mølleskolen ved Ålsø mødte talstærkt op, da Djurslands Bank på Torvet i Grenaa skulle have pyntet sit juletræ tirsdag den 12. december i sidste uge. Børnene fik på rekordtid pyntet juletræet, og det står nu flot og pynter foran B&O-udstillingen i Djurslands Bank.
Efter pyntningen af juletræ fik de små Mølleskole-elever en rundvisning i banken, og især bankens bankboxe og pengeskabe gjorde stort indtryk. Mette Basse Jensen fra 1. A. fik endda lov til at åbne bankdirektør Vagn Stenagers særlige bankbox, og den var i dagens anledning fyldt med slik og julenisser. Efter rundvisningen spiste alle børnene deres madpakker, og herefter var der lige tid til en lille julehistorie, inden bussen igen skulle fragte børnene tilbage til Mølleskolen.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000