18-12-2000

Open By Night blev også i år 2000 et hit i Glesborg

Grenaa Blad logo

Glesborg Open By Night 2000 har fundet sine to konkurrence-vindere. Her har souschef i SuperBrugsen i Glesborg, Carsten Pedersen, netop overrakt checks på 2 x 2.000 kroner til Michael Poulsen fra Trustrup og Laura Bakmand fra Glesborg. Pengene er ikke bundet op på køb af nogen art, så de to vindere kan gøre med pengene lige hvad de vilFredag den 1. december kunne diverse butikker og lignende i Glesborg for andet år i træk samles omkring det at lave et Open By Night-arrangement. Og det blev om muligt et endnu større hit end sidste år - ikke mindst fordi der i år var totalopbakning omkring arrangementet. SuperBrugsen, Lyspunkt, C. C. Jagt, Ejendomsmægler John Frandsen, BG Bank, DK Benzin og Røde Kors-butikken bakkede alle som én op omkring dette års Open By Night. Alle deltagerne var endvidere gået sammen omkring det at lave en julekonkurrence med en præmiesum på 4.000 kroner fordelt på to lige store checks. Open By Night-gæsterne skulle for at deltage i konkurrencen gå rundt fra butik til butik og indsamle et ord i hver butik, som så til sidst skulle sættes sammen til en jule-sætning. Op mod 200 besvarelser blev afleveret indenfor tidsfristen hos SuperBrugsen, og de to glade vindere blandt de rigtige besvarelser er for nylig blevet udtrukket. De 2 x 2.000 kroner tilfaldt henholdsvis Laura Bakmand fra Glesborg og Michael Poulsen fra Trustrup.


Souschef i SuperBrugsen i Glesborg, Carsten Pedersen, kalder hele arrangementet en kæmpe-succes.


- Vi snakkede selvfølgelig sammen bagefter, og vi var alle enige om, at det var en både hyggelig og sjov aften for alle parter. Tiden fløj bare afsted, fordi der var folk fra først til sidst. Og så møder man jo folk på en anden måde end ellers. Man kommer hinanden meget mere ved sådan en aften, siger Carsten Pedersen, der kun har godt at sige om samarbejdet med de øvrige butikker i Glesborg i forbindelse med Open By Night 2000. Specielt er han imponeret over den måde personalet i BG Bank's Glesborg-filial agerede. Her sad man ikke og ventede på, at folk skulle komme ind til gløgg og æbleskiver plus forskellige aktiviteter. Nej, man gik såmænd ud på gaden og ind i SuperBrugsen for at lokke folk indenfor i banken.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000