31-07-2000

Finsk turist i clinch med lokal personbil

Grenaa Blad logo

En mandlig 40-årig finsk turist/bilist kom mandag aften i sidste uge i clinch med en lokal personbil ført af en 31-årig mand. Det skete på Kystevejen i Grenaa, hvor den finske bilist kørte forrest af de to. Ud for Klitvej svingede han både lidt til venstre og lidt til højre - tydeligvis i tvivl om, hvor han skulle hen, og da den bagfrakommende bilist i sin manøvre for at køre udenom, gættede forkert vedrørende den endelige svingning, så gik det naturligvis hverken værre eller bedre, end at de to biler stødte sammen. Der skete dog kun lettere materiel skade i forbindelse med ulykken.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000