31-07-2000 |
|
Tyve forstyrret på campingplads |
![]() |
Fjellerup Strands Camping har haft ubudne gæster. Natten mellem lørdag og søndag i forrige weekend forsøgte tre hætteklædte gerningsmænd at trænge ind i kontorlokalerne i campingpladsens hovedbygning, men de blev forstyrret midt i deres forehavende. Nogle på pladsen observerede med andre ord indbrudsforsøget, hvilket sendte de tre indbrudstyve på flugt inden de nåede at få noget med sig derfra. De efterlod en murertrillebør på stedet, hvilket indikerer, at de havde planer om at tage et pengeskab med sig derfra. De tre tyve stak af fra stedet i en mørk Volvo stationcar, som havde følgeskab af en ligeledes mørk VW Golf.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000