31-07-2000
Nyt fra Grenaa Byråd

Under ovenstående rubrik skriver det socialdemokratiske byrådsmedlem, Henry Møller, lidt om, hvad der optager Grenaa Byråd for øjeblikket. Det sker i det seneste nyhedsbrev fra Socialdemokratiet i Grenaa Kommune. Byrådets sommerferie er ganske vist en realitet p.t., og har været det siden begyndelsen af juli måned, men mon ikke en del af byrådsmedlemmerne alligevel går og funderer lidt over, hvordan det skal lykkes at få udgifter og indtægter til at hænge fornuftigt sammen, hvad angår Grenaa Kommunes budget for år 2001, der skal vedtages endeligt til efteråret - under skyldig hensyntagen til det kommunale serviceniveau overfor borgerne i året der kommer. Henry Møller lægger i sit indlæg ikke skjul på, at øvelsen næppe bliver ret meget nemmere end set tidligere år, hvor de stående udvalg har skullet igennem diverse »sparerunder« før budgettet kunne anses for at hænge nogenlunde sammen.


Henry Møller gør envidere opmærksom på, at regeringen har indgået en aftale med Kommunernes Landsforening, der udstikker nogle overordnede retningslinier for, hvordan Grenaa Byråd skal tackle den forestående budget-opgave. Heri ligger der blandt andet, at den gennemsnitlige udskrivningsprocent hvad angår den kommunale skatteopkrævning skal holdes uændret på 20,6%, at væksten i serviceudgifterne ikke må overstige 1%, som det også er tilfældet for indeværende år, at undgå tillægsbevillinger i 2000 og 2001, som ikke er finansieret ved omprioritering (her har folkeskolen højeste prioritet), at fastholde kravet om effektivisering (faldende udgift pr. skoleelev, indkøb og udlicitering), ikke flere ressourcer til ældreområdet, men kvalitetsudvikling og indsats på særlige områder indenfor de eksisterende rammer, hvilket nogenlunde kan omskrives til, at kommunerne skal sørge for at lave bedre service for de samme penge, og endelig udvidet låneadgang til skolebyggeri og omforandringer. Disse punkter er ifølge Henry Møller hovedpunkterne i aftalen mellem regeringen og KL, og han kommenterer de umiddelbare lokale konsekvenser heraf på følgende måde:


- Lokalt har vi haft de første indledende øvelser omkring budget 2001. Efter et budget-seminar den 23. juni besluttede Økonomiudvalget, at de enkelte udvalg skulle udarbejde forslag til prioriterede besparelser på 2,5% af nettodriftsbudgettet. Dette set i lyset af ovennævnte og nogle foreløbige beregninger, der viser, at der er stor afstand mellem udgifter og indtægter. Det er så meningen, at der den 28. august afholdes et budget-seminar med det formål at prioritere på tværs af udvalgene. Vi kan så håbe, at indtægterne i mellemtiden bevæger sig i den rigtige retning, således at kravene til besparelser bliver mindre, beretter Henry Møller, der ser således på problematikken:


- Den kommunale service har, der hvor det har været muligt at sammenligne, været på eller over gennemsnittet. Da den gennemsnitlige skattepligtige indkomst pr. indbygger imidlertid ligger under gennemsnittet, kan det være vanskeligt at bevare den samme service uden samtidig at hæve person- eller ejendomsskatterne. På partimøder har vi tidligere talt om, at folk nok er villige til at betale lidt mere, imod at bevare den kommunale service. Dette er til dels blevet bekræftet af forskellige undersøgelser på landsplan. Blandt andet en undersøgelse, som AIM foretog for Ældre Sagen, konkluderede, at den nuværende danske velfærdsmodel fandt størst tilslutning, efterfulgt af en udvidet model betalt af højere skatter. Den tyske og den engelske model viste folk ikke den store interesser, skriver Henry Møller, og fortsætter:


- Det overraskende var, at der blandt yngre årgange generelt er bred opbakning til både den danske velfærdsmodel i almindelighed, og til de sociale ydelser på ældreområdet - folkepensionen m.v. - i særdeleshed. Men når man spørger om folks forventninger til fremtiden, tegner der sig et mere broget billede. Dette kan man også måle på folks interesse for privat pensionsopsparing og privat sygeforsikring. Der er ingen tvivl om, at der vil blive stillet store krav til de kommunale driftsområder i fremtiden. Vi har indledt arbejdet hermed, blandt andet via indførelse af mål- og rammestyring på nogle områder, og flere er på vej. Herudover har byrådet besluttet at undersøge, om der på nogle udvalgte områder kan opnås gevinster ved udlicitering eller effektivisering. Jo, det bliver et travlt efterår, slutter Henry Møller sit indlæg i nyhedsbrevet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000