31-07-2000 |
|
To ungersvende lidt for unge til at måtte køre bil |
![]() |
To ungersvende fra Randers kørte rundt i en personbil i området ved Fjellerup Strand fredag den 21. juli om eftermiddagen. Vidner til kørselen anslog, at de var lidt for unge til at måtte give sig i kast med denne adspredelse, så derfor tilbageholdt man de to, og anmeldte dem til Grenaa Politi. Og ganske rigtigt - de to var lidt for unge til at måtte køre bil, idet den ældste var 17 år, mens den yngste kun var 14. Begge måtte således se sig sigtet for kørsel uden førerret, omend det kun er den 17-årige, der får tilkendt en bøde for forholdet, idet den 14-årige jo befinder sig under den kriminelle lavalder på 15 år.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000