08-05-2000 |
|
Bloddonorerne i Grenaa fylder 60 |
![]() |
Bloddonorerne i Grenaa fylder 60 år i år, og da det den 23. maj er international bloddonordag benyttes denne anledning til at invitere 1200 bloddonorer til en glad aften i Kulturhuset Pavillonen med underholdning af Østjysk Musikforsyning og Flemming Jensen, (billedet). Underholdningen vil være præget af indslag fra Pejserevyen i Brædstrup, og rollebesætningen vil som her desuden bestå af Lone Rødbroe, Dorthe Andersen og Henning Amstrup. Ud over de nævnte indslag vil de medvirkende krydre med spændende ingredienser fra deres righoldige repertoire.
Bloddonorer, der ønsker at overvære ØM's forestilling i Grenaa, kan mod fremvisning af donorkort hente billetter i Blodbanken på Grenaa Centralsygehus. Eventuelle overskydende billetter kan købes for 50 kroner pr. stk. af ledsagere eller tidligere donorer fra den 16. maj. Cirka 2900 donorer er inviteret, men i sidste uge var der kun omkring 500 af dem, der havde taget imod tilbuddet og dermed afhentet en billet. Der er således stadig mellem 600 og 700 billetter at tage af. Det kan ske ved at man henvender sig i Blodbanken i dennes normale åbningstid mandag til torsdag, eller i informationen på Grenaa Centralsygehus. Fremvisning af donorkort vil så udløse en gratis billet. Som allerede nævnt vil eventuelle overskydende billetter blive solgt fra Blodbanken fra den 16. maj.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000