08-05-2000 |
|
Landbo-seniorer på bustur til Læsø |
![]() |
Seniorudvalget i Djursland Landboforening arrangerer bus- og sejltur til Læsø lørdag den 27. maj. Turen starter i Følle, hvorefter bussen triller nordpå mod Frederikshavn. Herfra snuppes færgen til Læsø, og første udflugtsmål efter ankomsten til Vesterø Havn er kirken, hvor graveren vil fortælle om øens interessante kirke. Derefter kører man til Læsø Saltsyderi og ser, hvorledes salt blev udvundet før i tiden. Derfra går turen til museumsgården, som er fra 1600-tallet. Man besøger også Uldgården, som spinder garn fra øens cirka 600 får. Her vil der blive mulighed for at købe garn eller færdigvarer. Selskabet gør derpå ophold ved Østerby Havn, hvor der blandt andet er mulighed for at drikke eftermiddagskaffe. Efterfølgende går turen hjemad. Dog indtages aftensmaden på Dronninglund Hotel efter ankomsten til Frederikshavn. Derefter kører man direkte hjem.
Hvis man vil vide mere om turen - pris med videre - kan man kontakte Oluf Sloth, men tilmelding skal foretages til Esbensens Busser inden den 18. maj. Alle er velkomne på turen - også ikke-medlemmer.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2000