08-05-2000

SadoSound & The Sadistix's næste Grand Prix 2000-indslag

Grenaa Blad logo

I Grenaa Bowlingcenters Musik Grand Prix 2000-serie er man nu nået til SadoSound & The Sadistix's. Bandet leverer deres Grand Prix-bidrag fredag den 12. maj.


Når folk støder på navnet SadoSound ledes tankerne måske typisk hen i retning af noget heavy-metal, men det er langt fra genren hård metal rock, at SadoSound har sine rødder. Historien bag det kontroversielle navn på orkestret er den, at guitaristen og forsangeren Alan Rumley med sin specielle spillestil, lyd og stemme har fået tilnavnet SadoSound. For at publikum ikke skulle misforstå navnet med det mere jyske »Sa' do Sound«, valgte bandet at tilføje The Sadistix's om de andre fire bandmedlemmer.


SadoSound & The Sadistix's musikalske rødder er inspiration er hentet så langt tilbage som fra perioden 1970-1980, hvor store kunstnere som Cream, Jimmi Hendrix, J. J. Cale og Thin Lizzy var blandt rockscenens store navne. SadoSounds egne numre adskiller sig kraftigt fra de traditionelle kærligheds popviser ved at teksterne ofte er samfundskritiske - blandt andet. Det, at hele orkestret skriver tekstmaterialet, gør, at der er en stor bredde i sangtemaerne, og der synges både på dansk og engelsk.


SadoSound blev stiftet i efteråret 1998 og turnerede Nordjylland tyndt i 1999 med kopisange, og høstede stor anerkendelse herfor. I sommeren 1999 besluttede orkestret at koncentrere sig om sine egne sange og gik i øvelokalet efter et vellykket job på Sorø Festivalen. I december 1999 gik bandet endvidere i studiet for at indspille en demo-CD, som gerne skulle åbne dørene for bandet på de store spillesteder her i det nye årtusinde.


SadoSound består af Alan Rumley på leadguitar og sang, Morten Buch på rytmeguitar og kor, Danny Jørgensen på bas og kor, Jimmy Mikkelsen på trommer og Tonny Nielsen på keyboard og kor.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2000